![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0022.jpg)
Thorvaldsen en Del af Arbejdet, nemlig Modelleringen af tre kolossale
Statuer, »Danmarks og Norges Skytsguder med Hænderne over et brændende
Alter og holdende det danske og hessiske Vaaben, samt en Fama paa en
Piedestal med en Trompet og Krandse af Myrther og Roser, som var be
vægelig og vendte sig efter Processionens Tog til alle Sider, hvor samme
passerede forbi, for at udbrede Rygtet om de kongelige Herskabers An
komst«.
Samtidig udførte Thorvaldsen en Portrætmedaillon af Kronprin
sessen efter et Billede, han havde laant, og rettede siden derpaa, da han
havde haft Lejlighed til at se hende selv under Festlighederne; Eneretten
til Salget af dette Kunstværk overdrog han til en Gipser, som skal have
tjent godt derpaa.
Figurerne til Æreporten maatte Thorvaldsen modellere i sit Værelse
paa en første Sal i Aabenraa, hvor hen han med sine Forældre var flyttet,
efter at de havde boet i forskjellige Smaahuse i Dronningens Tværgade,
Amaliegade og Brøndstræde.
Lejligheden her var vel noget bedre end de
tidligere, men dog altid kneben nok, og hyggeligt saa der ikke ud der oppe;
Familiens Kaar vare stadig,
til Trods forSønnens Tilskud
til Indtægterne,
smaa; Faderen tilbragte enstor Del af sin Tid med Svir blandt daarlige
Venner, og Moderen manglede ganske Ordenssans.
Hjemmet har sikkert
været saa lidet tiltalende, at Thorvaldsenikke engang har villet modtage
sine Elever der; dog kunde det ikke altid undgaas, at en eller anden af
dem søgte ham i hans Bolig, hvorover han da var alt andet end fornøjet.
Karen Margrethe Heger, der siden blev gift med Rahbek, har fortalt, at
hun, da hun en Gang kom op for at tale med ham, »maatte for at komme
ind bane sig Vej over uredte Senge eller Sengklæder, som bedækkede
Gulvet«. Selv holdt Thorvaldsen forøvrigt i sin Ungdom i sømmelig Grad
paa det ydre, ja satte endog Pris paa ved given Lejlighed at optræde
pyntelig klædt og smukt friseret.
A f selskabelige Glæder eller overhovedet af de Fornøjelser, hvori
unge Folk ellers gjærne søge Adspredelse efter Arbejdet, har Thorvaldsen
næppe nydt mange i sine Læreaar; hans bedste Vederkvægelse var det at
tage Del i nogle Aftenmøder, hvor unge Akademikere kom sammen for
rent privat og uden Vejledning at tegne efter nøgen Model.
Da dette
Samfund efter kun en Vinters Virksomhed opløstes paa Grund af Penge
mangel, søgte Thorvaldsen Erstatning i en mindre Forening, der kunde
bestaa uden Udgifter, fordi den ikke behøvede at leje Model; det var en