19 / 484
I O
Men i Vinteren 1788— 89 tegnede Bertel Thorvaldsen igjen paa Modelskolen,
sandsynligvis efter Tilskyndelse af Abildgaard, der tidlig havde haft Øjnene
aabne for hans rige Evner og saa vel i denne Periode som i senere Tider
tog sig af ham med stor Interesse og Venlighed. Med Arbejdet paa Aka
demiet havde det saa god Fremgang, at Thorvaldsen allerede i Maj 1789
kunde melde sig til Konkursen for store Sølvmedaille og vinde Prisen for
et Relief, modelleret efter den levende Model, stillet som »en hvilende Amor« ;
det findes nu i Kjælderen under Musæet.
I sin Stil er denne Figur uden
Originalitet; i alt Fald er dens Omrids udpræget Abildgaardske, og flere
Enkeltheder, særlig Haaret og Hænderne, vidne i deres Anlæg om denne
Kunstners Paavirkning.
Men ved Konkursen til store Sølvmedaille gjaldt
det mere om Dygtighed i det rent formelle end om kunstnerisk Selvstændighed
. eller Genialitet, og fastholder man dette, forstaar man helt vel, at vedkom
mende Avtoriteter maatte finde den unge Thorvaldsens Relief værdigt til
Prisen.
Dels maa nemlig her netop Reliefbehandlingen anerkjendes som
forbavsende dygtig, naar man tager Hensyn til, at den skyldes en knap
attenaarig Kunstner, der hidtil kun har haft ringe Øvelse i at overvinde
dens Vanskeligheder, delsbærer Modelleringen næsten helt igjennem afgjort
Præg af fin Natursans og betydelig Færdighed.
Især i Brystet og Under
livet er der Partier, der staa saa bestemt i Formen og dog saa blødt og
kjødfuldt, at de vilde gjøre mangen udviklet KunstnerÆre.
Efter at have vundet den store Sølvmedaille syslede Thorvaldsen
vedblivende med dekorative Arbejder, men tjente for øvrigt en Del ved
Tegneundervisning og ved Bøsningen af rent kunstneriske Opgaver; for
Privatfolk modellerede han Portraitmedailloner og tegnede efter Bestilling
dels i Silhouettemaner, dels med Rødkridt, Blyant eller Sølvstift smaa Por
trætter, af hvilke flere bleve let kolorerede; en Del af disse Arbejder existere
endnu og gjøre det med deres elskværdige, om end ikke meget individuelle
Opfattelse af vedkommende Personlighed saa vel som ved den særdeles
pyntelige Udførelse helt forklarligt, at den unge Thorvaldsen var søgt som
Portrættist og blev forholdsvis godt betalt som saadan.
Da Kronprins Frederik, den senere Frederik den sjette, i September
1790 holdt sit meget omtalte »Indtog« i Kjøbenhavn med sin unge Hustru,
Marie Sophie Frederikke, gav dette Thorvaldsen Anledning til nye Frem
bringelser.
En af Æreportene — det var den, Hovedstadens Jøder be
kostede — skulde dekoreres af Maleren Nicolai Wolff; denne overdrog atter