16 / 484
5
virkelig Naturkraft, en Mand med Lidenskab, med Sans for det vældige;
dette og hans i en vis Forstand meget fremragende Dygtighed i Brugen af
Farve og Pensel er det vel, der har imponeret den unge Thorvaldsen i den
Grad, at han for en Tid ligefrem bliver hans Efterligner.
Medens der i
Thorvaldsens Ungdomskunst næppe skal kunne nævnes et eneste Arbejde,
der tydelig viser Paavirkning af Wiedewelt, se flere af hans tidligste Værker
ud, som om de vare gjorte efter Skitser af Abildgaard.
Men herom
mere senere.
Medens Thorvaldsen arbejdede paa Modelskolen, kom den Tid, da
han skulde konfirmeres.
Han forberedtes hos Kapellanen ved Holmens
Kirke, Høyer.
Denne mærkede snart, at det stod ilde til med det unge
Menneskes Kundskaber, ogsaa i Kristendom, og satte ham derfor blandt de
nederste af Konfirmanderne
Denne Plads beholdt han dog ikke længe.
Den 2den Januar 1787 modtog han nemlig paa Akademiet sit første Aner-
kjendelsesbevis, den lille Sølvmedaille; dette fik Præsten at vide, og fra den
Dag af lod han Thorvaldsen sidde paa den øverste Plads blandt Drengene,
ja hvad mere var, han hædrede ham med herefter stadig at kalde ham
»Monsieur Thorvaldsen« , en Æresbevisning, som Kunstneren senere har
omtalt som en af de kjæreste, der nogensinde er bleven ham til Del.
Den 15de April 1787 blev Thorvaldsen konfirmeret, og lidt senere
ophørte han for en Tid at deltage i Undervisningen paa Kunstakademiet.
Faderen trængte haardt til hans Hjælp, og denne blev ydet i rigt Maal;
»da blev«, har Larsen, Ejeren af »Pladsen«, senere fortalt, »den gamle først
til noget; det var en brav Gut, som hjalp sine Forældre, hvor han kunde«.
Han rettede paa Faderens Arbejder og udførte vel ogsaa en Del af de hos
denne bestilte Sager, Rammer og Ornamenter, paa egen Haand; en enkelt
Buste véd man ogsaa, at han i denne Periode har modelleret, men den er
næppe bevaret til vore Dage. Derimod kan man paavise enkelte træskaarne
Arbejder, der stamme fra denne eller en lidt senere Tid; særlig skal her
nævnes det store Urfoderal, der efter længere Tids Omflakken endelig for
en Del Aar siden havnede i Musæet, hvor det nu er opstillet i »Thorvaldsens
Værelse« mellem andre Erindringer om den store Mester. Det er et nydeligt
Stykke Billedskærerarbejde, hvis Ornamentik er flinkt, om end ikke særlig
originalt opfunden og godt samlet til et Hele, og hvis Farvevirkning, der vel
skyldes Thorvaldsens eget Initiativ, vidner om sund Smag.
Grundfarven
er hvid med .blaat og Guld. Paa Døren ses et langagtigt, blaat helt, i hvis