255 / 484
i6o
første sku ld e m odellere en K ristusfigur til S lo tsk irk en . D en g am le O v e r en s
k om st angaaend e en L yku rg o g en S o lo n til R aad hu se t b lev ig jen b rag t i
Erindring, men med d isse S tatuer kom T h o rva ld sen aldrig saa vid t, at han
en d o g b lo t fik dem an lagt som Sk itser. M ed H en syn til den op r ind e lig for
R aadhu sets F ron ton m od ellered e U d sm ykn in g b lev der ta g e t forandret B e
stemm else, idet man nu enedes om at anbringe den over S lo tte ts Portal.
T ank en om at komm e til at ud styre F ru e K irke — »S tadens
H ov edk irk e« , som man den G an g hold t a f at kalde den — m ed K unstvæ rker
tiltalte i høj Grad T h o rv a ld sen , o g allerede p aa d e t her om h and led e T id s
punkt har han v istnok sy sle t med vid træ kkende P laner i den H en se en d e .
Emnerne kunde han jo væ lg e frit, o g det syn e s, at han fo r e lø b ig ik k e har
raadført s ig med K irk eb ygn in g sk omm ission en d esan gaa end e. A lle r ed e i Januar
182 0 to g han fat paa M odelleringen a f sin e første for K irken b e stem te
A rbejder, to Basrelieffer til A nb r in g e lse i K o re t ov er Ind gan g en e til et
D ø b ek a p e l o g til Sk riftesto len o g forestillende Kristi D a a b o g N adveren s
Indstiftelse. I det førstnævnte R e lie f har han frem stillet se lv e H and lingen i
Midten a f K om p o sition en ; Jesus er traadt ud i F lo d en o g bø jer s ig m ed
Hænderne sam lede foran B ry stet for den til v en stre S id e sta a end e Johannes,
d er, stø ttend e s ig til K orsstaven m ed den ven stre H a a n d , m ed den højre
løfter Skaalen over Frelseren o g lader D a ab en s Vand rinde ned ov er hans
H ov ed . B a g ved D øb eren staa to Sm a a en g le , som h o ld e K risti O verk læ d
ning; to andre, større, svæ ve ned paa b rede V in g e r som for at b r in g e den
himm elske Faders V elsign else. T il H øjre fylder en G ruppe a f M enn esk er
Rumm et; det er en Fam ilie, Mand, Hustru, to Børn o g en O ld ing , der har
indfundet sig for at m od tag e Johannes’s D a ab ; Fad eren ta g e r d et lille Barn
fra dets Moders Arm for at bære det hen til D øb e r en ; den større D r en g
er i Fæ rd med at a flæ g g e sin K lædning, før han træder ned fra F lodb redd en .
D enn e S id eg rupp e e r, i alt Fald bortset fra de to ynd efu ld e B arn eeng le,
K om po sition en s værdifuldeste o g ejend omm elig ste B e sta n d d e l, e t h elt lille
G en r e sty k k e , baaret a f den fineste S tem n ing ; H ov ed figu rern e b rin ge ikke
n o g e t væ sen tlig t nyt. I det h ele maa det v e l s ig e s , at T h o rv a ld sen i sin
F rem stilling a f Kristi D aab naaede m indre højt end i N adverrelieffet. F ø r st
o g fremmest er dette helt igjennem orig inalt i sit A n læ g , der for øvrig t
netop ved sin A fv ig e lse fra det traditionelle fremkaldte Ind sigelser. M edens
de m ang fo ld ige M alere o g B illed h u g g e r e , der tid lig e re have g iv e t B illeder
a f den h e llig e N advers Indstiftelse, hav e væ ret en ig e om at g ru pp er e Kristus