257 / 484
162
opho ld t s ig m an ge M aaneder i sin F ø d e b y , før han s T an k er væ sen tlig
sam led e sig om F ru e K irk es U d sm y k n in g m ed en R æ k k e K un stvæ rk er fra
hans Haand. O g B ygn in g sk omm ission en , i hv ilk en K irkens A rk itek t, E ta ts-
raad C. F . H a n sen , var det ledende M ed lem , g ik v illig ind p aa hans Ideer
i saa H en seend e. F ø r st b lev det b e slu ttet, at K ristu ssta tu en sku ld e ud føres
i to E x em p la r e r , det e n e , i M arm or, til S lo tsk ir k e n , d et a n d e t, i G ip s , til
F rue K irke.
Men T ank en om , at L and ets »M etropolitank irke« til et
H oved væ rk a f T id sald eren s stø r ste B illed h u g g e r sku ld e nø jes m ed saa
tarvelig t et M a teriale, lod s ig v an sk e lig fa stho ld e i L æ n g d e n , o g m ind st a f
alle kunde M esteren se lv føle s ig tiltalt deraf. D e t ly k k ed e s ham da o g sa a
at overtale B ygn in g sk omm ission en til at g a a ind paa en F orand ring a f
Planen: F ru e K irke sku lde have S ta tu en i Marmor, o g til S lo tsk irk en sku ld e
Thorva ld sen udføre et and et, m indre k o stb a rt A rb ejd e; der var først T a le
om en a llegorisk F igu r , »R elig ion en« , sen ere om e t Krucifix. Ingen a f d isse
Ideer kom d o g til U d førelse; S lo tsk irk en m a a tte, da d e t k om til S ty k k e t,
ta g e til T a k k e m ed et sim p elt forgy ld t K ors.
S om A lterp ryd else for F ru e K irke havd e man op rind elig tæ nk t s ig
et Maleri; om et saadant var der forhandlet m ed H isto riem a leren Johan
L udvig L und , der allerede havde indsendt sin S k itse til A p p rob a tion .
Nu
v iste det s ig imidlertid — for første, m en ikk e for sid ste G an g •— , at man
i K jøbenhavns ledende K red se ikk e var til S ind s at lade s ig b inde a f
m oralske F orp lig telser, naar d isse kunde stille s ig hindrende i Vejen for den
fejrede M esters Ønsker.
K omm ission en y tred e »i allerunderdan igst F o r e
stilling til Hans Majestæ t K on gen sine T ank er an gaa end e F ortrin et a f en
saadan F igu r [som den a f Th orva ld sen tilbud te K ristu sstatu e] frem for
ethvert Maleri o g hen stillede derfor til A llerh ø jstsamm es B e fa lin g , hvilken
a f d isse to D ekora tion er der m aatte anvendes i L and ets H o v ed k irk e« .
S varet fra K o n g Frederik den S je tte lod ikk e læ n g e v en te p aa s ig o g var
kort o g fyndigt:
»Vi v ille a llern a ad ig st, at en K ristusfigur a f E tatsraad
Ihorva ld sen paa den allerunderdanigst foreslaaed e M aade sk a l anb ringes i
F rue K irkes A lter« .
H erm ed var denne S a g b ragt i Orden; Lund fik nu se lv at s e til,
hvad han kunde bringe ud a f sin paa K omm ission en s T ilsk y n d e lse udarbejdede
Sk itse. A t K irken m aatte vinde v ed B y ttet, ja v ilde h av e vund et b e ty d e lig t
d erv ed , selv om Kristusfiguren ikk e havde d rag et sto rt F ø lg e efter s ig , er
indlysende; Lund var til Ir o d s for alle de L o v ta le r , Sam tiden v ied e ham ,