291 / 484
1 8 4
fængslet af de mægtige Ord, som vel snart ganske skulle overbevise ham.
Og endelig en halvliggende Ungersvend, der i andagtsfuld Lytten støtter
Hagen mod den venstre Haand.
Paa den modsatte Side af Johannesfiguren staar en fager, næppe
udvoxet Yngling. Han er sikker paa sig selv; i det Øjeblik, Prædikenen
er endt, vil han kaste sin Kappe, som han alt har afført sig og nu bærer
paa sin Arm, og træde ud til Daaben i Flodens Vand. Den følgende helt
draperede Skikkelse er ved det symbolske Pandesmykke betegnet som
jødisk Præst; næppe vil man i hans Aasyn finde Udtryk for mere end
rolig og agtelsesfuld Opmærksomhed. Jægeren, der med Spydet paa Skulderen
og en fældet Hare paa Ryggen og fulgt af sin store Hund har sluttet sig
til Forsamlingen, er andagtsfuld bevæget, næsten som i Vemod; føler han,
den verdslige Idrætsmand, sig stærkere end de andre truffen af de advarende
Ord? — Saa en Scherzo hen imod Slutningen af den for øvrigt saa alvors
fulde Symfoni: de smaa Børn,, som Moderen har taget med sig, og som,
langt fra at laane Øre til den store Mands Tale, helt ere optagne af
Jægerens Hund; de to, en Dreng og en Pige, rykke saa nær hen til den,
som de tør; Lysten til Leg kæmper i dem med Ængstelsen. Moderen,
der sidder lidt fjernere med den yngste, en lille nøgen Dreng, som nok
ogsaa gjerne vilde hen til Hunden, gjør sig Umage for at holde sin Op
mærksomhed ved Prædikenen, men synes lidt forlegen og adspredt ved Børnenes
Bevægelse.
Yderst til højre afsluttes Gruppen af en halvliggende Hyrde;
han synes lidet deltagende, har vel nærmest indfundet sig, dreven af Nys-
gjerrighed, eller fordi han lige saa godt kan lægge sig til Flvile her som
paa et andet Sted.
Thorvaldsens egenhændige Skitse til hele Johannesgruppen findes
i Musæet, der ogsaa bevarer Modellerne til to Figurer, som Kunstneren i
sin 1 id havde tænkt at føje til, men som ikke kom med ved den endelige
Sammenstilling: en siddende, midaldrende Jøde og en romersk Soldat.
Enkelte al de legemsstore Modeller afvige ikke uvæsentlig fra de tilsvarende
Led i Skitsen; i denne bærer saaledes Johannes ingen Kappe, den unge
Kvinde med Barnet — tredje Figur fra Hjørnet til venstre — hviler paa
begge Knæ og holder den lille foran sig; den anden Kvinde sidder med
det sovende Barn paa sit Skjød.
Yderst til venstre ses i Skitsen en lille
Dreng med en Hund; denne Gruppe er i det færdige Værk afløst af den
liggende Yngling.