Previous Page  304 / 484 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 304 / 484 Next Page
Page Background

I

9

i

Gjerning her ikke blot samlede sig til en Totalitet, men endog gik op i

»en højere Enhed«, der af den store Mester kunde stemples med hans Navn

og af os betragtes som hans Værk?

Træde vi op i Koret og løfte Øjet mod Kuppelen, møder det

under denne en 36 Alen lang i Gips udført Relieffrise, Kristi Vandring til

Golgatha.

I Midtpunktet, over Kirkens Alter, se vi Frelseren, der bærer

sit Kors uden at tynges af dets Vægt; Simon fra Kyrene er i Færd med,

frivillig, som det synes, at løfte Korset fra Kristi Skulder for selv at bære

det Resten af Vejen; høj og rank skrider imidlertid Kristus frem, idet han

skuer tilbage mod de sørgende Kvinder, som følge: »Græder ikke over

mig, I Jerusalems Døtre, men græder over Eder selv og over eders Børn«.

Efter dem kommer en Skare Apostle, blandt hvilke Johannes, som i Forening

med Maria Magdalene søger at støtte Jesu Moder, der afmægtig synker

til Jorden; jødiske Præster eller Raadsherrer til Hest, romerske Soldater og

nogle Almuesfolk slutte Toget; yderst til venstre se vi Indgangen til Pilatus’s

Palads, hvor Landshøvdingen vasker sine Hænder i et Bækken, der holdes

for ham af en knælende Svend. —■Foran Kristus gaa, fulgte af en Dreng,

to Bødler, af hvilke den ene bærer Stigen samt en Kurv med Hammer og

Nagler; den anden trækker i et Tov, hvis ydre Ende er fæstet til Korset;

foran disse igjen en tredje Bøddel, som holder ved Enden af det Reb,

hvormed de tvende Ildgjerningsmænd, der skulle korsfæstes sammen med

Kristus, ere bagbundne; af Røverne synes den ene, den yngre, betagen af

Anger; den anden bøjer Hovedet som i skillende Trods. Forrest i loget

ses romerske Krigsfolk, dels til Hest og dels til Fods, samt jødiske Mænd,

Kvinder og Børn, af hvilke nogle allerede ere begyndt at skride op ad

Golgathas Skraaning.

Den mægtige Frise gjør fra det Sted, hvor den er anbragt, en

ikke ringe Virkning ved sine store og skjønne Linier, ved sin klare hor­

tælling og ved de mangfoldige Figurers udtryksfulde Bevægelse. Væsentlig

maa den dog betragtes som et dekorativt Værk, i hvis Enkeltheder Beskueren

kun rent undtagelsesvis vil føle sig dreven til at fordybe sig, hvor meget

ypperligt de end frembyde, saaledes i Karakteristiken af de fornemme Jøder,

af hvilke flere ere individualiserede med en Bestemthed, hvortil vi kun

sjælden finde noget fuldt tilsvarende i lignende Værker af Ihorvaldsen.

Hvad der imidlertid under vor Færden i Frue Kirkes Kor griber os stærkest,