Previous Page  306 / 484 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 306 / 484 Next Page
Page Background

193

Man véd, at clet kostede Thorvaldsen en haard Kamp, inden han

fik sit Kristusbillede saaledes legemliggjort, at det kunde tilfredsstille ham

selv; fem Lerskitser, af hvilke de to nu findes i Musæet, bleve udførte og

forkastede; især faldt det ham svært at komme til en endelig Afgjørelse

af Spørgsmaalet om, hvorledes og med hvilket Udtryk Figurens Arme skulde

bevæges. Men pludselig og som ved en øjeblikkelig Inspiration kom han

paa det rene hermed.

En Middag, fortælles der, da han skulde i Selskab,

stod han fuldt paaklædt i Værkstedet og ventede paa Freund, som efter

Aftale skulde hente ham der. Han havde syslet med den sidste Skitse

og stod nu, lidet tilfreds, foran den, da Vennen kom. Frelseren var frem­

stillet med begge Armene strakte i Bøn mod Himlen; ved et Spørgsmaal

af Freund angaaende dette Motiv blev Thorvaldsen opmærksom, traadte

atter hen til sin Skitse og bøjede med begge Hænder de mod Himlen

løftede Arme nedad. Hurtig foretog han nu de Rettelser, der nødvendig­

gjordes ved den gjennemgribende Ændring af Bevægelsen, og udbrød: »Saa,

nu har jeg det! Saaledes skal det være!«

Og kort derpaa udtalte han

for en anden Ven, Tyskeren Kestner, sin Opfattelse af det nyfundne Be­

vægelsesmotiv: »Simpel rnaa en saadan Skikkelse være, fordi Kristus staar

over Aartusinder; dette er Menneskeskikkelsen lige op og ned« — her

stillede han sig oprejst med nedhængende Arme, uden at røre sig og uden

noget Udtryk; saa sænkede han Hovedet og løftede sagte Armene og de

aabne Hænder ud fra Legemet med svagt bøjede Albuer •— : »Kan nogen

Bevægelse være simplere end min her?« sagde han; »men saa udtrykker

den, at han elsker, omfavner Menneskene, og det, har jeg tænkt mig, maa

være Grundpræget i Kristus.«

Den saaledes ændrede Skitse findes desværre ikke i Musæet;

derimod ejer dette en 4

7

2 Fod høj, foreløbig Model, som blev udført efter

den, vistnok af Thorvaldsens dygtigste italienske Medhjælper Lenerani,

Figuren staar her med oprejst Hoved og med venstre bod foran højre,

men stemmer ellers i det væsentlige med den kolossale Model, dei god-

kjendtes af Kunstneren selv, og efter hvilken Statuen senere blev hugget i

Marmor.

I denne sidste Model se vi Frelseren med Hovedet mildelig

sænket ned mod Brystet, hvis højre Side er blottet, saa man ser Mærket

af Spydstikket; over venstre Skulder og Arm bæres Draperiet, hvis rige

Folder omgive Legemet.

o

o

25