315 / 484
1 9 8
hvorledes de skulde bære sig ad, og de anviste mig derfor Storheden i
Basrelieffet og Canova i Statuen. Da en sagde til mig, at det var mærke
ligt, at jeg endog overgik Canova i Basreliefferne, kunde jeg ikke bare mig
for at svare ham, at det dog havde været mærkeligere, om jeg gjorde dem
endnu siettere, end han. Canova behandlede mig med tilsyneladende Artighed,
men han var min hemmelige Fjende. Da Kongen af Neapel var i Rom,
bestilte han hos Canova den ene Rytterstatue til Piazza Reale i Neapel og
den anden hos mig; i mit Atelier, i mine Arbejderes Nærværelse erklærede
han dette.
Imidlertid hørte jeg intet videre derom, og Tingen var, at
Canova havde tilvendt sig begge Arbejder.
Efter Canovas Død kom jeg
tilfældigvis ind i hans Atelier, hvor jeg saa’ de to Heste til disse Statuer.
Jeg havde i Mellemtiden studeret Heste for at gjøre min kolossale Hest [til
Poniatowskimonumentet], og jeg maa tilstaa, at jeg forbavsedes; den ene er
taalelig, den anden under al Kritik; at det er et firbenet Dyr, er alt, hvad
man kan sige om den. Man vilde nu formaa mig til at gjøre Figurerne til
disse to Heste, men jeg afslog det med den Sidebemærkning, at jeg, om
jeg skulde gjøre en saadan Figur, vilde have mere for den alene end for
at gjøre hele Statuen fra ny af. Canovas tilsyneladende Høflighed ytrede
sig ogsaa en Gang derved, at han skriftlig indbød mig til at se en af ham
modelleret Figur, med Tilføjende, at han først vilde anse den for færdig,
naar jeg havde set den. Jeg gik da til ham, saa’ Figuren, roste den,
maaske mere end den fortjente, og for at vise, at jeg mente det ærligt,
gjorde jeg ham opmærksom paa en liden ønskelig Forandring, der ikke
blot var nødvendig, for at et Ben ikke skulde blive skævt, men tillige var
en Bagatel at gjøre.
Canova billigede det, men Statuen blev udført i
Marmor, og Benet blev skævt som før. For at vise Canova en Gjenhøflighed
bad jeg ham igjen om at se en af mig modelleret Figur. Han saa’ den,
men gjorde ikke en eneste Bemærkning.
Da jeg imidlertid trængte lidt
paa ham for at høre hans Mening, forsikrede han mig, at jeg maatte arbejde
siettere, for at han kunde se Fejl deri, o. s. v. Jeg holdt mig da fra ham,
kom ikke i hans Atelier, og naar vi traf sammen i Akademiet, var det,
som om vi blot kjendte hinanden, og vore Samtaler vare de sædvanlige
Høfligheder!«
— »Efter Canovas Død,« skriver den tyske Billedhugger Wagner
i Januar 1823 til Kronprins Ludwig af Bayern, »er der i Rom opstaaet et
temmelig stærkt Røre, især i Billedhuggernes Kreds. De italienske Billed