Previous Page  319 / 484 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 319 / 484 Next Page
Page Background

202

blev modelleret, udførtes de to allegoriske Sidefigurer, og Thorvaldsen lod

sig under Arbejdet ikke i mindste Maade forstyrre af, hvad der kom ham

for Øre som Ytringer af den Misstemning, der i visse Kredse var oppe,

fordi Værket ikke var blevet overdraget en katholsk Billedhugger.

En

Cardinal havde omtalt »Skandalen« i skarpe Udtryk, men tillige sit Haab

om, at alt endnu kunde blive godt, eftersom det næppe vilde lykkes

Thorvaldsen at faa Arbejdet færdigt inden for den kontraktmæssig fastsatte

Frist, og i saa Fald vilde man kunne fratage ham Bestillingen og give den

til en rettroende Mester. »Det er mig lige meget«, sagde Thorvaldsen, som

var bleven underrettet herom, »hvad de saa ville gjøre.

Monumentet er

bestilt hos mig, og jeg vil ogsaa fuldføre det. Da jeg erfarede, hvad der

var ytret, havde jeg ingen Ro, før jeg igjen fik arbejdet. Se her«, vedblev

han, idet han viste paa Skitserne til de to allegoriske Figurer; »de skulle

nu strax i Arbejde. Monumentet skal fuldendes; vil man saa ikke have det,

kan det blive staaende«. Modelleringen af Sidefigurerne blev hurtig fremmet

og lykkedes fortræffelig; hver paa sin Maade høre de to mægtige Kvinde­

statuer til det ypperste, der i nyere Tid er frembragt af symboliserende

Kunst, om det end vil kunne falde noget vanskeligt at paavise deres

Sammenhæng med særlig kristelig Tankegang.

»Den himmelske Visdom«

er en aandfuld Modification af den græske Athenetype; til »den guddommelige

Styrke« har Kunstneren benyttet ældre tegnede Udkast til en Omfale. Men

begge sige de, hvad de skulle; især er det sidstnævnte Kunstværk — den

storladne Kvinde, der træder den brutale Krafts Symbol, Køllen, under

Fødder, medens hun med korslagte Arme retter Blikket imod Himlen,

hvorfra hun skal modtage den sande Styrke, udmærket ved Stemningens

Klarhed og Billedsprogets Energi. Monumentet, der yderligere udstyredes

med Pavens Vaabenskjold, støttet af to smaa Engle, blev i Løbet af de

følgende Aar hugget i Marmor og bragt til Peterskirken, men da det skulde

anbringes paa sin Plads, aabenbarede der sig forskjellige Vanskeligheder,

for hvilke Kunstneren ikke fra første Færd havde haft Øje. Nichen, hvori

det skulde staa, viste sig at være for lav — det siges, at man paa Dril

havde opgivet Kunstneren urigtige Maal — , og de Forandringer, som af

arkitektoniske Hensyn nu maatte foretages, nødvendiggjorde en Udvidelse

af Planen for Monumentet. Thorvaldsen modellerede da to Figurer til,

siddende Engle, der bleve anbragte paa Siderne af Pavens Trone. Den ene

af dem holder limeglasset og peger paa det som for at antyde, at Jordelivet