323 / 484
2 0 4
uddybet og gjennemført i fuld Klarhed, og da Relieffet endelig var udført
i Leret — det skete i Paaskeugen, da ondt Vejr nødte Kunstneren til at
holde sig inde — , stod det som en hel lille Fortælling af rig Betydning og
overordentlig Ynde. Psyche sidder med den Kurv, der som et Bur inde-
slutter de smaa Eroter, og Handelen med disse er i fuld Gang; medens
den ganske unge Pige, endnu næppe mere end et Barn, nysgjerrig, men
aabenbart uden nærmere Forstaaelse af den udbudne Vares egentlige Værd
og Væsen, nærmer sig til Kurven og klapper et af de skjælmske Smaavæsener,
har Sælgersken taget et af disse frem, løfter det op ved Vingerne og rækker
det til den unge Kvinde, der i lidenskabelig Begejstring har kastet sig paa
Knæ for at modtage Skatten og trykke den til sit Bryst. En anden Ungmø
har alt sin Erot ved sit Hjerte og kysser dens Mund; men sindig vandrer
den modne Kvinde bort med sin Gud; hun bærer ham ved Vingerne »som
en Gaas«, hun træder tungt, og hele hendes Skikkelse vidner om, at hun
har god Grund dertil. Ja, Guden kan tynge, saa liden han end er, det
føler den kraftige Mand, som knuget af hans Vægt har søgt Hvile og nu
sørgmodig sidder med Haand under Kind. Men hvem bliver vel klog af Skade?
Selv Oldingen med det lange Skjæg og Støttestaven rækker jo længselsfuld
efter Eroten, der flyver fra ham paa sine lette Vinger, idet han spottende
tilkaster ham et Fingerkys.
Da dette Kunstværk var færdigt i Model, blev det strax bestilt til
Vægdekoration af den samme Hr. Labouchére, for hvem et Marmorexemplar
af Statuen Venus var under Arbejde; Tanken om at anvende det som
Prydelse for Vasen blev opgiven, og Relieffet hugget i en almindelig Plade;
senere blev det flere Gange gjentaget. I 1824 udførte Thorvaldsen endnu
en Buste af en persisk Fyrste, Kong Gazzieddin Heider af Aude.
Han
havde et malet Portræt at arbejde efter, og det morede ham meget at
efterkomme en Bestilling, der var naaet til ham saa langsvejs fra.
I 1824 gjenoptog Thorvaldsen Arbejdet paa Jasonstatuen, som han
vilde gjøre færdig med egen Haand. En Dag, da han var sysselsat dermed,
aflagde J. M. Thiele, der senere skulde træde i saa nært et Forhold til
ham og indlægge sig stor og varig P'ortjeneste som hans Biograf og som
trofast Vogter af hans Efterladenskaber, sit første Besøg i hans Værksted.
»Det maa dog«, ytrede Thiele, »være Dem interessant at fuldføre denne
Statue«. — »Aa nej«, svarede Thorvaldsen, idet
han lod
Armenehvile,
»dengang, da jeg gjorde den, fandt jeg den god; den er ogsaa god endnu;