328 / 484
2 0 7
det for rigtigst, at Kontrakten blev hævet. Ved den Tid var dog Arbejdet
i god Gang, Misforstaaelsen blev klaret, og i Efteraaret 1829 kom Marmor
figurerne til München; Monumentet blev opstillet i Michaelskirken og afsløret
i Marts Maaned det følgende Aar.
Mindesmærket for Hertug Eugen er, som vi have set, et Arbejde,
der skyldes flere Kunstneres Samvirken. Arangementet og hele den arki
tektoniske Del er von Klenzes, til Figurerne har Thorvaldsen udført Skitserne;
selv har han desuden det fulde Ansvar for Hertugens Statue, medens de
øvrige Figurer ere gjorte af Tenerani. Det lader sig da heller ikke nægte,
at Kunstværket som Helhed til en vis Grad savner Klarhed og Harmoni;
Figurerne staa underlig fremmede for hverandre, slutte sig ikke rigtig sammen,
hverken for Tanken eller for Blikket, hverken i Mening eller i Linier, og
de arkitektoniske Omgivelser — smukke i og for sig — kunne ikke hjælpe
Beskueren til en samlet Opfattelse.
Størst Glæde har man af at se paa
hver Enkelthed for sig; især er Hovedfiguren fortræffelig. Hertugen er,
som Bestillingen krævede det, afbildet ved Indgangen til sin Grav, foran
hvilken han har skilt sig ved Feltherrestaven, Hjelmen og det tunge Harnisk;
han bærer en Tunica, der dog lader den højre Side af Brystet udækket,
samt en Rytterkappe, der hænger ned over Ryggen; Hovedet er let bøjet
nedad og til Siden, den venstre Haand lægger han paa Hjertet, i den højre
holder han sin Hæderskrans, som han rækker hen imod Historiens Musa.
Denne sidder paa en med et Vildsvineskind dækket Stol og opskriver paa
den Tavle, hun støtter mod sit Knæ, Heltens Gjerninger. Den modstaaende
Gruppe dannes af »Livets og Dødens Genier«, to skjønne, vingede Skik
kelser, der kjærligt omslynge hinanden; Dødsengelen, som slukker sin kakkel
imod Jorden, er den stærkeste og mest imponerende, Livets — eller maaske
rettere Udødelighedens — Genius virker især ved sit Udtryk af stille Glæde
og inderligt Haab.
Thorvaldsen Skitser til Musen og til Geniegruppen findes i Musæet,
en Afstøbning af denne sidste samt et Marmorexemplar i Glyptotheket paa
Ny Carlsberg, i hvis Katalog Kunstværket er opført under I eneranis Navn.
Tenerani udførte det som sagt paa Grundlag af Lhorvaldsens flygtige Skitse,
hvilken han i Henhold til en mellem de to Kunstnere oprettet Kontrakt
synes at have haft Ret til at benytte med en vis Frihed; han var den Gang
allerede en selvstændig og anset Billedhugger og havde sit eget Atelier, 1
hvilket Gruppen blev modelleret. Da I horvaldsen nu en Dag gik hen for