365 / 484
230
Paris at begive sig til London; Kong Ludwig af Bayern skrev gjentagne
Gange til ham og bad ham i de mest smigrende Udtryk at komme til
München, helst for at blive der med det samme, overtage et Professorat i
Billedhuggerkunst og nyde Rang med Statsministrene; heller ikke fra-Dan
mark manglede det paa Opfordringer. Men inden føje Tid ændrede For
holdene i Rom sig til det bedre; Kunstneren begyndte atter at føle sig vel
der nede, og Rejseplanerne bleve atter for en Tid opgivne. Med megen
Iver deltog han nu igjen i det selskabelige Liv, hvis Tummel de politiske
Uroligheder til en vis Grad havde dæmpet, *og stadig voxede Tallet paa de
Venner, Landsmænd og Udlændinge, der sluttede sig til ham. Blandt de
ny tilkomne
maasærlig nævnes den berømte Maler Horace Vernet, der i
1828 var bleven udnævnt til Direktør for det franske Kunstakademi paa
Monte Pincio; han og Thorvaldsen bleve fortrolige Venner, fulgtes ad i de
store Selskaber, hvor de morede sig med indtrængende Analyser og Drøf
telser af de unge Damers Skjønhed, og vare ofte hinandens Gjæster ji
Værkstederne. I Thorvaldsens kom ved denne Tid ogsaa jævnlig den unge
tyske Komponist Felix Mendelsohn-Bartholdy; især indfandt han sig hyppig
om Morgenen og spillede for Billedhuggeren, der havde et godt Instrument
staaende i Atelieret, medens denne arbejdede.
»Naar jeg ser,« skrev
Mendelsohn i et Brev, »den gamle Kunstner tumle med Leret og med sikker
og fintfølende Haand give en Arm eller et Draperi den sidste Fuldendelse —
naar jeg ser ham frembringe disse udødelige Værker, som Efterverdenen
vil beundre, følerjeg mig lykkelig ved at kunne være ham til Behag.«
Enaf de største Bestillinger, Thorvaldsen modtog i 1830, lød paa
et Monument, som en Forening i Stuttgart havde bestemt at rejse for
Schiller; der gik imidlertid flere Aar, før der blev taget fat paa dette Værk.
Det var ved Siden ad Byronsstatuen væsentlig mindre Arbejder, som i denne
Periode optoge ham, og særlig var det da som Reliefkunstner, han virkede.
En Model til Billedstøtten af den store engelske Digter blev fuldendt i
Foraaret 1831, men Kunstneren var selv mindre tilfreds dermed og udførte
kort derpaa en anden med nogle Forandringer, der navnlig vedrøre Hovedets
Bevægelse og Udtryk; efter denne blev Figuren hugget i Marmor. Digteren
er fremstillet siddende paa Ruinerne af et græsk Tempel; den højre Fod
støtter han mod Jorden, den venstre mod Skaftet af en omstyrtet Søjle, ved
hvis afbrudte Ende der ligger et Dødningehoved. Han er iført sin Tids
Dragt og bærer over Skuldrene en Slængkappe; i venstre Haand, der