368 / 484
2 3 1
hviler paa Knæet, holder han sit Værk Childe Harold, med den højre Haand
løfter han Griffelen op mod Hagen; Hovedet bærer han højt, Blikket
svæver drømmende ud i det frie; det er Inspirationens Stund. Oprindelig
havde man tænkt sig Monumentet opstillet i Westminster Abbedi, og her,
blandt de mange andre Mindesmærker for engelske Stormænd, vilde det
ogsaa have haft sin naturlige Plads, men den gejstlige Øvrighed, som i
denne Sag havde det afgjørende Ord at sige, nedlagde Protest herimod; den
ugudelige Poets Billede maatte ikke komme inden for Helligdommens Mure.
Ikke bedre gik det, da der søgtes om Plads for det i St. Paulskirken i London;
Minerva tilkj ender Odysseus Achilles’s Vaaben.
heller ikke i British Museum vilde man modtage Kunstværket, og en I idlang
saa det ud, som om dette skulde blive hjemløst paa Jorden. Endelig fik
man, i 1845, indrømmet en Plads til det i Irinity College i Cambridge,
hvor Byron i sin Tid havde studeret. — Samtidig med, at I horvaldsen
var sysselsat med Forherligelsen af den store afdøde, havde han den Glæde
at gjøre personligt Bekjendtskab med en anden fremragende engelsk Digter,
Romanforfatteren Sir Walter Scott.
Denne kunde ikke tale noget andet
Sprog end sit Modersmaal, og Thorvaldsen kunde ikke Engelsk, men de to
navnkundige Mænd kom dog helt godt ud af det, da de mødtes i I hor-
valdsens Atelier; de rystede hinandens Hænder, klappede smilende hinanden