460 / 484
2 8 7
A n ledn ing a f hans K om m e b lev frem sagt fra Scenen.
Mendelsohn, der i
sin T id i R om saa o fte h avd e sp illet i hans A telier, m od tog ham i Leipzig
med en M u sik fest; i Mainz o g i S tu ttgart, hvilke Byer han gjæ stede for at
s e M onum en terne for G u ten b e rg o g for Schiller paa deres P lads, blev han
hædret som Æ r e sb o r g e r . V arm est b lev d o g M odtagelsen i München, skjønt
K on g L u d v ig se lv p aa den T id ikk e var i B y en , men maatte nøjes med
at g iv e sit B id rag til M esteren s F o rh e rlig e lse i Form a f en ny Dekoration,
M ichaelsordenen s S to rk o rs.
I en stor Kreds a f Kunstnere o g Videnskabs-
mænd ho ld t F ilo so ffen S ch e llin g F estta len for ham, en F ilo lo g priste ham i
g ræ sk e H e x am e tr e , en O rien talist b rug te hele fem T ungem aal, deriblandt
k in e sisk , til at hæ vd e hans R y , o g paa ty sk e S an g e o g Recitationer var
der ingen M angel. D en n e F e s t var det første Led i en hel Række a f saa-
danne, o g der er in g en T v iv l om , at den beskedne Kunstner har følt sig
baade træt o g overm æ t a f V ira k , da han den sidste Aften før sin Afrejse
fra München g ik til R o efter et G ilde, hvorved de der boende danske Malere
havde haft ham til G jæ st.
F ra München rejste Thorva ld sen den 2 211de Juli o g g ik over Schaff-
hausen o g Zürich til Luzern, hvor han b e s ø g te Løvemonum entet; en Maanedstid
v ed e rk væ g ed e han s ig sa a paa forsk jellige S teder mellem Schweitzeralperne
o g d ro g dernæ st o v e r S t. G otthard videre Syd paa.
Længere Ophold
g jorde han nu ik k e und erv ejs, men F estligh ed er undgik han dog ikke; i
F lo r en ts, hvor han kun d væ led e to D ø g n , maatte han saaledes være Stor
hertugen s G jæ st v ed en større Samm enkom st. D en 12te September naaede
han til R o m , m en heller ikk e her var foreløb ig Fred at finde; allerede
D a g en efter sit K om m e var han til M od tagelseshøjtidelighed i Akadem iet
S . L u ca , hvor a lle M ed lemm ern e m ød te for med Voxkjerter i Hænderne at
fø lg e ham til hans Sæ d e , o g faa D a g e derpaa var der almindeligt Kunstner
gilde. F le r e saadann e fu lg te, o g da der endelig kom nogen Stilstand, følte
Kunstneren s ig stæ rk t o p ta g en a f det mere rolige Liv i den Stampeske
Fam ilie — han b o ed e
i en D e l a f E fteraaret sammen med denne
og
mellem de ø v r ig e Venner.
I L ø b e t a f et Par Maaneder fik han da heller
ikke synd erlig t b e s t ilt ;
først da han i N ovem ber var flyttet ind i sit eget
Pljem , g jo rd e han de n y e S k itser til Statuerne Andreas o g Thaddæus.
Maaske har hans v ed denne T id mindre g o d e Helbredstilstand været med
virkende A a r sa g til denne S tand sn in g i Arbejdet; han led meget af I or
k o le lse r , der undertiden en d o g sa a fik ham til at tro, at han skulde dø af