464 / 484
2 9 1
i H im len « , der snart kom til at ind tage en fremragende Plads blandt
M esteren s m est p opu læ re o g o ftest reproducerede Frembringelser; alle
k jende vi den sa a vidund erlig fint afrundede K om position med de tre store
E n g le , a f h v ilk e de to h o ld e B ladet, hvorefter de syn g e, medens den tredje
slaar H a rp en , o g en K red s a f Sm a a en g le svæver omkring dem med deres
F lø jter o g C ym b ler.
K ort efter N y ta a r ud førte Thorvald sen den livfulde Sk itse »Jæger
d r e n g e n « , et P ortræ t a f hans D a tte r sø n , den tiaarige A lberto Paulsen;
D r en g en bø jer s i g , med det en e Ben hvilende over en T ræ stub , ned mod
Hunden o g k jæ rtegn er den til T a k for Haren, den har bragt; dette Arbejde
b lev d o g ald rig m od elle re t i større Form at. I den nærmest paafølgende
1
id førte T h o rv a ld sen T ilsy n m ed Udførelsen i kolossal Maalestok af
F ron ton g rupp en til C h ristian sborg ; den b lev nu a f Borup gjort færdig i
L eret under hans L e d e ls e , o g F igu rern e brændte a f J. Dalhoff. Sommeren
tilbragte han paa N y s ø , o g her frem stod da en Række nye Reliefmodeller,
først »den b or tflyv end e A m o r « , o g sa a kaldet »Amors Svanesang«; rørende
L yrens S træ n g e flyver G uden hen over Havfladen, hvorpaa en Svane vugger
sig . Paa et andet R e lie f , T h a lia o g M elp om en e, svæver Tragediens Musa
m ed K ø llen paa sin Sku ld er g jenn em Rumm et; saa nærmer hendes muntre
S ø ste r s ig o g s p ø r g e r , forklarede Kunstneren selv:
»Hvorfor er du altid
saa alvorlig?« M a lerkunstens o g B illedhuggerkunstens Genier vare hver for
s ig frem stillede paa de næ ste M edailloner; derpaa fulgte Poesiens o g Har
m oniens G en ier, svæ v end e v ed hinandens Side.
F ra S lo tsb y g n in g sk om m issio n en havde Thorvaldsen imidlertid mod
ta g e t en S k r iv e lse , hvori den m indede ham om , at der endnu stod adskillige
a f de ho s ham b e stilte Kunstvæ rker til R e s t, o g som F ø lg e heraf fremtog
han de S k its e r , han i sin T id havde udkastet som Grundlag for de paa
tænkte fire K o lo ssa lsta tu e r til Portalen ud mod Slotspladsen.
Men de
tilfredsstillede ham ikk e læ nger; han sa tte dem foreløbig til S id e, o g først
efter at han hen p aa S omm eren atter havde fæstet Bo paa Charlottenborg
to g han dem ig jen frem for at b egyn d e paa en a f F igurerne, Herkules-
statuen. I den op rind elig e S k itse staar H elten med det skjæggede Hoved,
over hv ilk et L ø v ehud en er trukken o p , stærkt drejet til Venstre; Køllen
holder han i højre H aand o g lader den hvile paa Skulderen; ved hele sin
H oldn ing saa v e l som v ed A n sig te ts Udtryk gjør han nærmest Indtryk af
en vild S la g sb rod er ; faa a f Thorvald sen s Sk ikkelser have saa lidt af den
37*