461 / 484
2 8 8
Tæ ring .
Ved Juletid var han d o g saa rasle, at han m ed L iv o g L y st
kunde d e lta g e i Land smæ ndenes fe stlig e L a g , o g om tren t sam tid ig t ud førte
han det sk jønne R e lie f »H yrdernes T ilb ed e lse« : Marie knæ ler v ed Barnets
L e je , over hvilket tre sm aa E n g le svæ v e ; b a g h end e staar J o s e f, ved den
anden S id e se s fire H y rd er , a f hv ilk e de to som »Pifferari« b læ se paa
Skalm eje o g Sæ k k ep ib e .
Kunstneren var nu ig jen stæ rk t o p ta g en a f de
n y testam en tlige Em n er, o g saadanne var d e t , der forn emm elig sy sse lsa tte
ham i A aret 1842 : Mariæ B ebud else, F lu g ten til Æ g y p t e n o g Barnem ordet,
forenede i én K om po sition , Jesus D aab o g Ind tog e t i Jerusalem , lig e som de
foregaaende et m indre R e lie f med faa F igu rer.
En h el R æ k k e M o tiver a f
den h e llig e H istorie sk itse red e han dernæ st paa P ap ir e t, uden at de d o g
nogen sinde kom til videre U d førelse.
H vad de større Værker angaar, hvorpaa han i A a r e ts L øb arbejdede,
maa sæ rlig nævnes V u lca n sta tu en , der ud førtes i M arm or, sam t A p o stlen e
Andreas o g T haddæ u s.
Med H en syn til denne sid ste F ig u r er det alt
m edd elt, at M odellen til den b lev færdig i L ø b e t a f ti D a g e ; saa m e g e t
desto mæ rkeligere er denne K jend sg jern ing , som den, ifø lg e »en S la g s Ka-
price« a f T h o rv a ld sen , b lev dennes e g n e Hænders G jern ing lig e fra O p
stillingen a f Jern skelettet til den sid ste R e to u ch e .
E fter at denne S ta tu e
var færdig, to g M esteren , tilskynd et a f en B e stillin g fra K o n g en a f W iirtem -
b e r g , fat paa en Om arbejdelse a f G ra tiegrupp en fra 18 1 9 .
I sin nye
Form fik G ruppen tillig e et nyt Indhold: den en e a f Gudinderne rækker
Am ors Pil til den anden , for at hun m ed sin F igu r skal p rø v e dens Od.
A rbejdet g reb , fortæ lles der, T h o rva ld sen i den Grad, at han fra den aarie
M orgen til om E fterm iddagen K lokk en fem ikk e lod s ig d rag e fra Væ rk
stedet i al den T i d , M odellen var under U d fø re lse.
D ig te r en H . P . H o lst
m ød te ham en M orgen paa V ejen til S tud iet o g sp u rg te til hans B efindende.
»Jeg kan ikke s o v e ,« var S v a r e t; »Gratierne forstyrre min N a ttero .«
D a
Væ rket var fuldendt, var Kunstneren se lv i u alm ind elig Grad fornøjet der-
med, o g det syn tes ham nu, at hans G jerning i R om var sa a v id t afslu ttet,
at han kunde tænke paa igjen at b e g iv e s ig til H jemm et.
K on g Christian den O ttend e h avd e m eddelt T h o r v a ld s e n , at det
var hans H en sig t i Somm eren 1842 at lade en F r e g a t lø b e ind til L ivorno
for dér at m o d ta g e , hvad der m aatte øn sk e s h jem send t; d et tilfø jed e s, at
alt paa Sk ib e t vilde være indrettet paa o g s a a at ta g e Kunstneren se lv om
bord.
rhorva ld sen sv a r ed e, at han vild e b en y tte den næ vn te L ejligh ed til