467 / 484
294
rned dette Arbejde var Kunstneren se lv m isfo rn ø je t, o g han ud førte nu et
nyt, hvor Genien se s siddende v ed F od en a f en k o lo ssa l Jup itersta tu e o g i
Færd med at m ejsle paa Ørnen.
H eller ikk e m ed d e tte R e lie f, der b lev
gjort færdigt paa hans »rom erske F ø d s e ls d a g « , den 8nde M arts, var han
rigtig tilfreds; »jeg tror«, sa g d e han til W ilck en s, »at j e g m aa h av e B illed
huggeren højere op « .
Thorvald sen var im idlertid paa denne D a g sa a v e l som de
følgende lidende baade paa L e g em e o g paa S jæ l; først den 2111de Marts
ytrede han igjen L y st til at arbejde; han fik S ta ffeliet m ed den store
Tegning til Billedhuggerkunstens Genius.
Skifertavle stillet op ved Vinduet og tegnede med Kridt et nyt Udkast
til Billedhuggerkunstens Genius, det skjønneste af dem alle. Nu var Genien
kommen »højere
op« ; med Hammeren og Mejslen i Haanden sad han paa
den vældige JupitersSkulder. Det blev Mesterens sidste Komposition.
Aftenen efter at denne var udkastet, følte Thorvaldsen sig saa
rask, at han ikke alene gik i Theatret, men endog efter Forestillingen til
bragte en Stund i en Vens Hjem.
Den følgende Dag syslede han med et
andet Værk; Tanken om Lutherstatuen var kommen op i ham paa ny, og
den
2311
de Marts var han allerede i den tidlige Morgenstund i Færd med