og sku ffe lse n va r sto r, da je g kun ta lte om de b o lig e r som a rb e jd e rn e b o r i i d a g ,
n e m lig d en g a m le by og ka s e rn e rn e paa V e s te rb ro . D e t e r n e m lig v o ré d ages a rb e j
d e rb o lig e r. A lt a n d e t e r kun ro m a n tik , O g d e t g a a r p lu d s e lig m e d u h y g g e lig ty d e lig
hed op fo r en, at den in te re ss e fo r d e t s o c ia le , i o rd e ts u b e s te m te b e ty d n in g af n o g e t,
som b lo t ikke e r in d iv id u e lt, fø re r lig e d ire k te til: f a s c i s m e n , h v o r o rd e t so c ia l b ru
ges ganske paa sam m e m a ad e , ude n hensyn til h v ilk e t sam fund og h v ilk e klasse r i
sa m fu n d e t, d e r e r ta le om . F o rs a a v id t e r den s o c ia ld e m o k ra tis k e a n ve n d e lse a f o rd e t
sam fund — » fo r sam fundets in te re s se r« — » sam fu n d sfro n te n « o.s.v. ganske d en sam m e
d e m a g o g i. D e t e r paa tid e , at K ritis k R evys fo lk fø re r d en o p d ra g e ls e , som vi d en g a ng
la g d e kim e n til, v id e re fra d e t » so cia le« til d e t so c ia lis tis ke .
M e d e n s vi e r ve d a rk ite k te n s o p g a v e r, e t p a r o rd om a rk ite k te n s s tillin g i d e t
k a p ita lis tis k e sa m fu n d : b la n d t » socia lt« in te re s s e re d e a rk ite k te r g ø r to fo rs k e llig e te n
d e n s e r sig g æ ld e n d e . Til at b e g yn d e m ed te g n e r m an sm ukke p ro je k te r fo r a rb e jd e r
b e fo lk n in g e n m e d a lle m u lig e m o d e rn e b e k v e m m e lig h e d e r — i den b e d s te m e nin g — ,
n a a r m an e r g a a e t træ t a f d e t, e fte r n o g le aars fo rg æ v e s fo rs ø g paa a t re a lis e re de
skønne d rø m m e , og e fte rh a a n d e n h ar o p d a g e t, a t d e t e r sa m fu n d e t, d e t e r g a lt m ed
— saa fø re r d e tte o fte s t til, at a rk ite k te n e n te n g iv e r p o k k e r i a lt d e t » socia le« og
n e d s æ tte r sig som a lm in d e lig b y g g e rø v e r — e lle r han g a a r til den m o d s a tte y d e rlig
h ed , han ta b e r e n h v e r in te re ss e fo r sit fa g og o fre r sig h e lt fo r p o litik e n (d e m e r d e r
nu ikke m a ng e af). B e g g e d e le e r fo rk e rt. N a a r a rk ite k te n h a r o p d a g e t, g e n n e m sit
a rb e jd e , a t d e r e r n o g e t g a lt m ed s a m fu n d e t, e r d e t s e lv fø lg e lig hans p lig t a t v æ re
m ed til a t o m s ty rte d en n e sa m fu n d so rd n in g og faa in d fø rt en b e d re — m en hans f a g
l i g e so c ia le p lig t e r d en , a t sø rg e fo r at de b o lig e r, som b liv e r o p fø rt, e r saa. g o d e
som m u lig t, dels fo r a t skaffe sig og den sag han k æ m p e r fo r, re s p e k t, og d els ogsaa
fo rd i de b o lig e r, som nu b liv e r o p fø rt til b o rg e rs k a b og sm a a b o rg e rs k a b , jo engang
skal o v e rta g e s af den a rb e jd e n d e b e fo lk n in g . D e s o cia listis k e a rk ite k te r, som kun vil
te g n e a rb e jd e rb o lig e r, v ild e sva re til de s o c ia lis tis k e s k ræ d e re , som kun v ild e sy
o v e ra lls — gud ve d hvad skræ d e rn e s fa g fo re n in g v ild e sige til e t sa ad a n t krav.
M e n p a ra lle lt m e d d e t fa g lig e a rb e jd e m aa han fo rs ta a a t a rb e jd e p o litis k i en
so c ia lis tis k o rg a n is a tio n , d e t g a v n e r til slut b o lig s p ø rg s m a a le t a d s k illig t m e re end
kønne id e a lp ro je k te r.
PARCELHUSET
Ligesom villaen er borgerskabets maal og egentlige boligform, er parcel
huset for store dele af middelklassen det ideal, som den ser hen til som sit
alderdoms maal.
I den forstand er ogsaa store dele af den danske arbejderklasse faktisk
middelklasse.
Kontorpersonalet, funktionærerne, bestillingsmændene, tjenestemændene og
alle de andre, som er ansat i private virksomheder eller i stat og kommune
uden egentlig at være arbejdere, og alle de smaa haandværkere og detail
handlere, som efterhaanden ikke engang i egen indbildning er selvstændige,
men nærmest at betragte som udsalgsbestyrere for de store firmaer, udgør den
overvejende del af middelstanden.
Men disse mennesker, som i virkeligheden har fælles interesser med arbej
derne mod kapitalen, er paa grund af opdragelse, tradition og honnet ambition
oftest modstandere af arbejderbevægelsen og meget ofte konservative. Deres
organisationer, hvis de har nogen, er ikke solidarisk opbygget som arbejdernes,
— de lever i en evig skræk for at miste deres stilling, eller hvis de har sparet sam