Previous Page  18 / 81 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 81 Next Page
Page Background

og sku ffe lse n va r sto r, da je g kun ta lte om de b o lig e r som a rb e jd e rn e b o r i i d a g ,

n e m lig d en g a m le by og ka s e rn e rn e paa V e s te rb ro . D e t e r n e m lig v o ré d ages a rb e j­

d e rb o lig e r. A lt a n d e t e r kun ro m a n tik , O g d e t g a a r p lu d s e lig m e d u h y g g e lig ty d e lig ­

hed op fo r en, at den in te re ss e fo r d e t s o c ia le , i o rd e ts u b e s te m te b e ty d n in g af n o g e t,

som b lo t ikke e r in d iv id u e lt, fø re r lig e d ire k te til: f a s c i s m e n , h v o r o rd e t so c ia l b ru ­

ges ganske paa sam m e m a ad e , ude n hensyn til h v ilk e t sam fund og h v ilk e klasse r i

sa m fu n d e t, d e r e r ta le om . F o rs a a v id t e r den s o c ia ld e m o k ra tis k e a n ve n d e lse a f o rd e t

sam fund — » fo r sam fundets in te re s se r« — » sam fu n d sfro n te n « o.s.v. ganske d en sam m e

d e m a g o g i. D e t e r paa tid e , at K ritis k R evys fo lk fø re r d en o p d ra g e ls e , som vi d en g a ng

la g d e kim e n til, v id e re fra d e t » so cia le« til d e t so c ia lis tis ke .

M e d e n s vi e r ve d a rk ite k te n s o p g a v e r, e t p a r o rd om a rk ite k te n s s tillin g i d e t

k a p ita lis tis k e sa m fu n d : b la n d t » socia lt« in te re s s e re d e a rk ite k te r g ø r to fo rs k e llig e te n ­

d e n s e r sig g æ ld e n d e . Til at b e g yn d e m ed te g n e r m an sm ukke p ro je k te r fo r a rb e jd e r­

b e fo lk n in g e n m e d a lle m u lig e m o d e rn e b e k v e m m e lig h e d e r — i den b e d s te m e nin g — ,

n a a r m an e r g a a e t træ t a f d e t, e fte r n o g le aars fo rg æ v e s fo rs ø g paa a t re a lis e re de

skønne d rø m m e , og e fte rh a a n d e n h ar o p d a g e t, a t d e t e r sa m fu n d e t, d e t e r g a lt m ed

— saa fø re r d e tte o fte s t til, at a rk ite k te n e n te n g iv e r p o k k e r i a lt d e t » socia le« og

n e d s æ tte r sig som a lm in d e lig b y g g e rø v e r — e lle r han g a a r til den m o d s a tte y d e rlig ­

h ed , han ta b e r e n h v e r in te re ss e fo r sit fa g og o fre r sig h e lt fo r p o litik e n (d e m e r d e r

nu ikke m a ng e af). B e g g e d e le e r fo rk e rt. N a a r a rk ite k te n h a r o p d a g e t, g e n n e m sit

a rb e jd e , a t d e r e r n o g e t g a lt m ed s a m fu n d e t, e r d e t s e lv fø lg e lig hans p lig t a t v æ re

m ed til a t o m s ty rte d en n e sa m fu n d so rd n in g og faa in d fø rt en b e d re — m en hans f a g ­

l i g e so c ia le p lig t e r d en , a t sø rg e fo r at de b o lig e r, som b liv e r o p fø rt, e r saa. g o d e

som m u lig t, dels fo r a t skaffe sig og den sag han k æ m p e r fo r, re s p e k t, og d els ogsaa

fo rd i de b o lig e r, som nu b liv e r o p fø rt til b o rg e rs k a b og sm a a b o rg e rs k a b , jo engang

skal o v e rta g e s af den a rb e jd e n d e b e fo lk n in g . D e s o cia listis k e a rk ite k te r, som kun vil

te g n e a rb e jd e rb o lig e r, v ild e sva re til de s o c ia lis tis k e s k ræ d e re , som kun v ild e sy

o v e ra lls — gud ve d hvad skræ d e rn e s fa g fo re n in g v ild e sige til e t sa ad a n t krav.

M e n p a ra lle lt m e d d e t fa g lig e a rb e jd e m aa han fo rs ta a a t a rb e jd e p o litis k i en

so c ia lis tis k o rg a n is a tio n , d e t g a v n e r til slut b o lig s p ø rg s m a a le t a d s k illig t m e re end

kønne id e a lp ro je k te r.

PARCELHUSET

Ligesom villaen er borgerskabets maal og egentlige boligform, er parcel­

huset for store dele af middelklassen det ideal, som den ser hen til som sit

alderdoms maal.

I den forstand er ogsaa store dele af den danske arbejderklasse faktisk

middelklasse.

Kontorpersonalet, funktionærerne, bestillingsmændene, tjenestemændene og

alle de andre, som er ansat i private virksomheder eller i stat og kommune

uden egentlig at være arbejdere, og alle de smaa haandværkere og detail­

handlere, som efterhaanden ikke engang i egen indbildning er selvstændige,

men nærmest at betragte som udsalgsbestyrere for de store firmaer, udgør den

overvejende del af middelstanden.

Men disse mennesker, som i virkeligheden har fælles interesser med arbej­

derne mod kapitalen, er paa grund af opdragelse, tradition og honnet ambition

oftest modstandere af arbejderbevægelsen og meget ofte konservative. Deres

organisationer, hvis de har nogen, er ikke solidarisk opbygget som arbejdernes,

— de lever i en evig skræk for at miste deres stilling, eller hvis de har sparet sam