2værelserStraks

ker af tunge hæle. T r a p p e n e r s i m p e l t h e n p i l r a a d d e n ! For

husets bindingsværk hænger ikke sammen, og i hele huset findes ikke en dør

eller et vindue med lige linier. Huset er imidlertid overfyldt, og viceværten for

talte, at lejerne aldrig, a l d r i g gør vrøvl.

»Hvor skal de flytte hen, de mennesker?« sagde den gamle viceværtinde,

»der findes jo ikke ledige lejligheder, som smaafolk kan betale. Her i huset

bor de for 18 —20 kr.; de dyreste lejligheder med flere værelser i forhuset ko

ster ca. 40 kr. Saa billigt kan folk ikke bo andre steder.«

Og »Politiken« tilføjer: »Hele miseren stammer naturligvis fra manglen paa

disponible lejligheder, hvortil man kan henvise beboerne af det faldefærdige

kvarter!«

Nej! Der er ikke mangel paa disponible lejligheder — for tiden ca. 2000 i

København — men der er mangel paa evne til at betale disse lejligheder, og

hele »miseren« stikker adskilligt dybere — i det økonomiske system, hvor

husejerne skovler penge ind, mens en arbejder eller arbejdsløs maa nøjes

med at bo i den slags faldefærdige rønner.

SANERING AF DE GAMLE BYDELE

Saneringen af de gamle, daarlige bydele har der været talt om i mere end

en menneskealder. I 1918 blev der afholdt en stor arkitektkonkurrence om

bebyggelse af kvarteret mellem borgergade og adelgade, som straks skulde

nedrives. Senere har vi fra tid til anden hørt om nedrivninger af rosenborg

kvarteret, og om forskellige brede gader, der skulde brydes igennem. Og i

1933 forlød det igen, at nu skulde borgergadekvarteret nedbrydes. Det kom

saa vidt, at kommunen sendte et andragende til staten om laan til gennem

førelse af denne sanering. — Rotterederne ligger der endnu.

Under høje hurraraab blev nedrivningen af holmensgadekvarteret prokla

meret. Man vil gennembryde en ny hovedfærdselsaare fra Amager til Østerbro

via chr. d. IX's gade. (En temmelig besværlig omvej, som i modsætning til for

bindelsen gennem bredgade, der paa hele strækningen fra børsbroen til øst-

banegaarden kun har fire direkte gadekryds, faar ikke mindre end 20 gade

kryds og føres tværs igennem det mest trafikerede centrum af byen og tværs

over byens hovedgade, østergade. — Altsaa er stik imod al moderne byplan

lægning, som netop gaar ud paa at føre hovedfærdselsaarerne udenom cen

trum, med saa faa kryds som muligt. For automobiltrafiken spiller det ingen rolle

med en kilometer mere eller mindre, men et trafikhjørne med stopsignal er

en kedelig ting.) Gennembrydningen af bremerholm var et led i denne daar

lige plan, men foranledningen var ikke bekymring for de stakkels beboere i

det gamle holmensgadekvarter, som alle aviser pludselig fik en saa enorm inter

esse for, men ganske simpelt den, at et af byens store varehuse for enhver

pris maatte have udstillingsvinduer og indgang fra østergade, hvis ikke andre