BROERNE
Mens der dog, naar solen skinner, kan komme et glimt af idyl over de
gamle, kun 2 og 3 etages huse i den indre by — jeg har endog truffet gamle
mennesker i adelgadekvarteret, som har boet der hele deres liv, og som nødig
vil flytte derfra — saa er bebyggelsen paa Vester-, Nørre- og Østerbro kynisk
uden antydning af smil. Kun i visse byer i Tyskland har jeg truffet noget til
svarende i uhygge. Kaserne ved siden af kaserne — 5 —6 etager — 2 —3
baggaarde, hvor den ene skygger for den anden. Smalle gader, dybe gaards-
rum, hvor luften selv i vort blæsende klima bliver staaende kvalm og osende.
1 7 - 1 8 m høje brandgavle lige ud for beboede vinduer, daarlig vedligehol
delse — snavs — lugt.
Særlig slemme kvarterer findes i ryesgade — fredensgade (hvor luften dog
er nogenlunde, fordi man har søerne paa den ene side og fælleden paa den
anden), hele kvarteret mellem peblingesøen og assistens kirkegaard, navnlig
gader som stengade, slotsgade, korsgade og prins jørgensgade. (Hvor virker
de underligt parodiske disse fine gadenavne: »slotsgade«!) Og kvartererne
mellem vesterbrogade og sønder boulevard —halmtorvet. Navnlig gader som
absalonsgade og eskildsgade, som har den største overbefolkning i København.
Disse kaserner blev opført af entreprenante murermestre, udelukkende paa
spekulation, dengang byen voksede saa stærkt, efter at voldene var faldet.
Grundene er udnyttet til lovens maximum (for en hjørnegrund 4/s af grunden),
der er baade i højde og bredde presset saa mange lejligheder ind, som der
kunde være, og kvartererne staar som et monument over, ikke alene en ufor
svarlig byggelov, men over et kapitalistisk samfund i al dets raaeste udskejelse.
Ogsaa her er huslejen pr. m2 høj, 13 —14 kr., men ikke slet saa høj som i den
gamle by, fordi lejlighederne er noget større i areal.
Lejlighederne ligger almindeligvis som de toværelses lejligheder, der endnu
er gængse, med et værelse ved siden af trappen og soveværelse og køkken
til gaarden — nogensomhelst orientering mod verdenshjørnerne er der natur
ligvis ikke taget hensyn til — stuerne s k a l vende mod gaden, selvcrm denne
ligger mod nord. En særlig kynisk form, som vi finder i fredensgade, i prins
jørgensgade, absalonsgade og nogle andre steder, er sidehuset med midter
korridor. For at udnytte grunden til det yderste har man lagt en lang smal
bælgmørk korridor ned gennem sidehuset, og ud til siderne fra denne korridor
ligger lejlighederne paa et og to værelser uden nogensomhelst entré og med
udslagsvask ude paa gangen, alle vinduer i sidehuset kommer derved til at vende
ud til nabogavlene.
Der bor i København
49,336 jnennesker i side-, mellem- og baghuse.
En hel lille by, større end Aalborg, bor i disse usunde boliger, hvor der kun
er udsigt til en nabogavl, og »frisk« luft fra et skummelt gaardrum.
Der er over 2 0 0 0 beboede kælderlejligheder i København, skønt dette
30