12 / 59
4 9 8
Hans BarJiow
og
lians Københavns Vciviser fra 1748
terdani. Jacob Nielsen synes at være bleven her, medens
Barhow fortsætter sine erotiske Strejftog, indtil ban slip
per h jem med en Engelskmand til Helsingør. Da ban mel
der sig hos Gregorins Nielsens i Boldhusgaden, modtager
Madammen ham med el Øretigen, fordi Jacob b a r skrevet
hjem, al lians Barhow havde forlovet sig med en engelsk
Jomfrne.
Efter et kort Besøg over Sundet til »Lunden i
Skanne, hvor jeg skulde besøge en Jomfrue« — et Besøg,
som blev afbrudt ved Udsigten til Krigen mellem Danmark
og Sverige 1748, drog Barhow atter udenlands i August.
Han havde nu faaet Smag for Hejselivet. Hejsen gik kun
til Tyskland, men den strakte sig over halvandet eller to
Aar med Hovedophold i Ilalle og Jena. Som sædvanligt
betror Barhow sine erotioa til Papiret; og hvordan han
i Jena har gjort Kur til sin Værtinde Mad. Hennings min-
dreaarige Datter, behandler han ret vidtløftig. Men hvad
han ha r drevet for Studier, mæler, ban intet om. Imidler
tid kan vi paa anden Maade konstatere, at han ha r fær
dedes mellem Folk, der dyrkede Alkymien. Thi den oven
for nævnte Hofrath Schmidt siger, at det var i Jena han
gjorde Barhows Bekendtskab og indsaa, at dette Bekendt
skab kunde blive barn meget værdifuldt, fordi Barhow
var en »Adept« (o: en i Hemmeligheden indviet). Hvor
fra han h a r faaet denne Tro, indser man ikke, men lige
til Barhows Død ti Aar efter var Schmidt en blind Til
hænger af ham. Skønt han personlig ikke kunde lide
Barhow, nærede han stor Ærbødighed og Respiekt for den,
der havde faaet Indvielse i Naturens store Mysterier. Hof
rath Schmidt, der selv var kemisk Dilettant, var aaben-
bart en meget naiv Mand, Medlem af »Rosenkreutzernes«
hemmelige Sekt, F rimu rer etc. Alt hvad der var hemme
lighedsfuldt drog ham. Hvorledes Schmidt fik sin Tro be
fæstet paa Barhow, og hvo rnaar dette skete, er ikke let at
sige. Thi Barhow undgaar saa vidt muligt alle Tal i sit
Vita.