fra lian nogle Maaneder efter slog sig ned i Ulkegaden
[Holmensg.], jvfr. lians Vejviser. Med mange Omsvøb og
mange Forsiringer gaar Sclimidts Breve ud paa, at lian vil
fole sig lykkelig ved en »Conversation« med liarhow om
Metallernes Forvandling og til den Ende gerne gøre Rej
sen til København; og senere bliver ban mere paagaaende
og trygler »Adepten« om at indvie ham i »Progressionen«
og »Multiplica tionen«, d. v. s. Fremgangsmaaden, som
forvandlede »Tinoturen« til Guld. Af Kladden til et lo
Aar senere fremsendt Brev fra Barliow til Schmidt, som i
tre Aar opholdt sig i Kurland, ses det, at han har svaret
Schmidt, at han intet Kendskab havde hertil, og senere
gentager han dette Svar paa Sclimidts fortsatte Plagerier.
Hvordan Barhows Tanker om Alkymien har været,
er ikke helt let at se. Sikkert er det, at Emnet har grebet
ham, ellers havde han næppe afskrevet det ene tykke Ma
nuskript eller det andet om de Vises Sten; og at han stil
ler sig afvisende overfor Ilofraadens Paahæng, behøver
ikke at betyde andet, end al han ikke vil give en eventuel
Konkurrent noget Fingerpeg, der kunde hjælpe til den
store Hemmeligheds Opdagelse.
Eet h a r han dog nok været paa det Bene med — at
han ikke evnede at fylde sine egne Lommer med Guld og
derfor maatte tage til 'Pakke med Værtshusmand llliims
Kammer i L. Kongensgade, medens han støvede Byen
rundt for al vinde noget paa litterært Arbejde af tvivlsom
Art. Hertil maa regnes det »Register over forskellige af
Stadens Qvarterer med dens Indvaanere«, som han udar
bejdede i 1748, og som efter Optegnelser i hans Koncept-
bøger at dømme var bestemt til at være Kærnen i en Slags
københavnsk Ilaandbog, og saaledes noget ganske nyt i
sin Art. Dette Arbejde, som skal blive omtalt nedenfor
og gengivet in extenso, h a r Barliow formodentlig faaet
Idéen til i Paris, hvor den Slags Vejvisere var kendte. »Re
gistret« gør unægtelig Indtryk af at skrive sig fra en for-
500
Hans liarhow og lians Københavns Vejviser fra 1748