20 / 59
506
Hans Barhow og hans Københavns Veiviser fra 1748
Beboero h a r ikke mindst sin Betydning ved, at det ved den
paafølgende store Ildsvaade i 1795 først og fremmest netop
blev det, som Ilden raserede. Det samme gælder S trand
kvarter med den dengang tæl bebyggede Iløjbroplads og
mange Gyder og Krinkelkroge. Branden umuliggør at
verificere de gamle Huse med de senere byggede; men
Geddes Carréplancr fra c. 1760 vil kunne hjælpe til at
korrigere den Flothed, hvormed Barhow springer el og
andet Ilus over.
Foruden Øster Kvarter er det Kvarteret omkring og
ved Stranden, Kobmagergade, Golhorsgade og nuv. Store
Kongensgade, som er udforligst behandlet. Men nogen
Fuldstændighed man man ikke vente. Hvor Barhow ikke
h a r overkommet al skalle sig Besked, tier han. Alligevel
er det ikke saa ganske lidt, vi erfarer gennem lians Begi
ster om mange af Københavns Borgere og Borgerinder,
rent bortset fra de Skudsmaal om deres moralske Egen
skaber, som jævnligt medfølger, vel mest til Glæde for den
ondskabsfulde Forfatter selv.
Vi faar bekræftet, hvordan visse Lav eller Fo rretn in
ger endnu dominerede visse Gader og Kvarterer. Nørregade
var Bryggernes Gade, Vimmclskaftet og Amagertorv Klæ
dehandlernes, paa Kobmagergade holdt Guldsmedene til.
En . særlig Art Forretning, som dengang trivedes, var
Handlen med Kinavarer. De brugtes hjem af Kaptajner,
Styrmænd og Matroser — »Chinafarerne« — , og Salget
af dem blev en ikke uvelkommen Indtægtskilde i mangt
et Smaaknarshjein, hvor de for Liebhavere paraderede i
Vinduerne i den gamle Bys Gader. — Og gamle Slægts
navne dukker op, der viser Vedhængen vod Haandværket.
En smukkere og renligere By end siden hen h a r Kø
benhavn ikke været. Fu ld af Smøger og Gange og over
mande tæt befolket. Slægten dengang tog til Takke med
meget lidt Lys og Luft, og de mange »Brændevinsmænds«