16 / 59
502
Hans Barhow og lians Kobenhavns Veiviser fra 1748
I
6
V
2
Miil. Rigsdaler værd. Desværre el'tersogte man for
gæves disse Æsker i Rarhows Bo eller lians Død. Fore
løbig erklærede Schmidt først at ville udlevere sine ke
miske Manuskripter, efter at Barliow havde lært ham
»Multiplicationen«; men denne indtog da atter sin kø
lige og afvisende Holdning. Det var, medens Fo rhand lin
gerne herom stod paa, at Schmidt en Morgen kom op til
Barliow i hans Logi hos Md. Lynge i Dybensgade. Det
var den 16. Maj 1754. Han fandt ham i Sengen med Bar
beren ved Siden, som havde aareladt ham, fordi Barliow
følte stærke Smerter i Brystet, lian var yderlig svag og
had Schmidt
0111
Tilgivelse for sin Adfærd mod ham; han
forsikrede Schmidt, at alle dennes Breve var brændte
(hvilket var Logn). Ud paa Natten døde Barhow —
Dodsaarsagen var antagelig Tuberkulose, med Svir og
Sværm som tilskyndende Moment. Schmidt saa i delle
Dødsfald en Tragedie, ikke fordi lian personlig kunde lide
Barhow, der jo ogsaa havde holdt ham for Nar, men fordi
han i ham højagtede og misundte en »Tincturens« Inde
haver, »hvad enten han nu selv havde lavet den eller
stjaalet den«. løvrigt bemærkede han, at Barhows kemi
ske Kundskaber ikke havde imponeret ham; derimod
hans Viden i de matematiske eller filosofiske Videnska
ber. —
Kun faa er vel de, som i vore Dage h a r hørt om den
besynderlige Person, som hed lians Barhow, et lyst Ho
ved, en upaalidelig Fyr, en løsagtig Krop. Men selv om
man ikke finder hans Navn paa Tryk, har lian været
kendt nok i Datidens København — baade for sin »un-
erbauliche Lebensart«, som det hedder i Skiftet efter
ham, for sin skarpe Tunge og for det hemmelighedsfulde
Skær, der hvilede over en Okkultismens Dyrker. Mulig
har det været politiske Forsigtighedshensyn, men maaske
endnu snarere Rygterne om Barliow som Guldmager, der
bestemte den almægtige Ovcrhofmarskalk A. G. Moltke