19 / 59
Hans liarhow
ag
lians Københavns Veiviser fra 1748
o 0 5
du der hverken fandtes Gadenumre eller Politilister. Nøj
agtigheden af den Barhowske Vejviser er nu ogsaa tem
melig problematisk. Arbejdet er, saa vidt man kan se
gaael for sig saaledes, at ban har vandret IIus for Hus
igennem i de Kvarierer ban vilde beskrive; snart bar han
spurgt efter Logemente og udlrittet om Stedets Beboere,
snart bar lian samlet Oplysninger og lyttet til Sladder i
en af de mange Værtshusmænds eller Øllapperes Boder i
Nabolaget.
Af indre Kriterier ses det, al Manuskriptet maa da
tere sig fra 1748; men det ses ogsaa, af det senere — for
mentlig i 1751 ba r vieret underkastet en Revision, hvad
der forklarer dels mange Overstregninger og Ændringer.’
At Navne ofte er forskrevet, kan ikke lindre. Tiden havde
ingen Respekt for Orthografi.
Det er vel henimod en Tredjedel af det gamle Køben
havns Gader, Barhow bar faaet gennemløbet, men rigtig
nok ikke med lige stor Grundigbed eller Udførligbed. Ud-
forligst er det Kvarter behandlet, hvor ban selv havde sit
Logi: Oster Kvarter, d. v. s. Gilderne fra Østergade og
øst paa ud til Holmens Kanal (L. Kongensg., llolmensg.,
Nikolaikvarteret, Laxegade, Dybensg., Hummergade osv.)
— el Kvarter, som i de sidste Menneskealdre er blevet so
cialt betydeligt distanceret; men som omkring 1750-var
et Centrum for det borgerlige København. Rigtignok be
gyndte der allerede da at gaa Ord om Kvarterets Løsag
tighed, og Barhows Annotationer viser, at dette ikke var
uden Grund; men det var langtfra sunket i den alminde
lige Mening som siden ben. Mangen velagtet Borger boede
lier. Del var et gammelt Kvarter med Gilder, der kun var
{)— 11 Alen brede, og efter den store Ildebrand 1728, der
havde Jagt hele Klædebo-Kvarter, store Dele af Nørre-,
Købmager-, Rosenborg-, Frimands- og Snarens-Kvarterer
i Aske, usædvanlig tiet befolket, da mange havde søgt
Husly her. Barhows Skildring af dette Kvarter og dels