134 / 183
cember
1883
havde Børsbygningen en Kassebeholdning af Kr.
528
.
48
og tilbage af sin Reserve
fond endnu
14,600
Kroner.
1
ste Prioriteten til Statskassen var paa dette Tidspunkt nedbragt til
Kr.
30
,
497
.
31
og Partialobligationslaanet til Kr.
84
,
000
.
00
.
I Skrivelse af
28
. Februar
1884
til Formanden for Børsens Byggeudvalg, Etatsraad Moritz
G. Melchior, udtalte
Kunstakademiet:
»Efter at Restaurationen af Børsbygningens Ydre nu er fuldført, kan Akademiet ikke und
lade at bede Hr. Etatsraaden bringe saavel Grosserer-Societetet, som har givet Midler til Udførelsen,
som ogsaa det Udvalg og den Kunstner, der har varetaget Gennemførelsen af dette Værk, en Til-
kjendegivelse af den store Glæde, det har været for Akade
miet at see den smukke og Kunsten værdige Maade, hvorpaa
et af Renaissancens vigtigste Mindesmærker i Hovedstaden
nu fremtræder i hele sin Skønhed.«
134
I sit Møde den
10
. Januar
1884
nedsatte Komiteen et
Byggeudvalg til at fremkomme med Forslag til Istandsæt
telsen af
Bygningens Indre
og til de Omforandringer, som
rnaatte anses hensigtsmæssige; særlig henlededes Udvalgets
Opmærksomhed paa en Udvidelse af Læseværelset. Til Med
lemmer af dette Udvalg valgtes Komiteens Formand Moritz
G. Melchior, Alfr. P. Hansen, A. E. Hiort, C. E. de Coninck og
H. Fritsche. Efter Melchiors Død indtraadte Veksellerer Ludvig Hansen, og Alfr. P. Hansen
valgtes til Udvalgets Formand.
Dette Udvalgs Arbejde blev ikke nogen Sinecure: det viste sig snart, at der var over
ordentlig meget at overveje, og ikke mindst, da der skulde træffes Bestemmelse om en hensigts
mæssig Indretning af Hovedetagen for Societetet og de til denne knyttede Institutioner, stødte
man paa de Vanskeligheder, som Taarnet med dets Støtter og dernæst Bygningens Længde i
Forhold til dens Bredde frembød.
Naar Restaureringen og Ombygningen blev saa omfattende, maa erindres, at Børsens Indre
havde staaet omtrent urørt siden
1858
. En Undtagelse herfra var dog den østlige Del af Byg
ningen paa den anden Side Brandmuren, som var overladt Privatbanken. Her var der bl. a. fra
Indgangen mod Christiansgade lagt en Midterkorridor i Stueetagen, og Opgangen til Hovedetagen,
der oprindelig havde været lige for Indgangen, blev anbragt til højre for Korridoren ved det
7
de Fag fra Hjørnet. I Hovedetagen var Bankens Hovedkontor lagt ud mod Christiansgade i
hele Bygningens Bredde med
3
Fag mod Gavlen og
2
Fag til hver af Sidefacaderne. Oprindelig
havde Banken af Underrummene kun lejet
2
;
1863
lejede den yderligere
1
Rum og
1865
de
resterende Rum indenfor Brandmuren. Efterhaanden som Bankens Virksomhed udvidedes, blev
Pladsen for indskrænket, og i
1872
fik den overladt de
3
følgende Fag i alle Etager, hvilket
foranledigede, at Brandmuren maatte flyttes hen til Pillerne mellem
10
. og
11
. Fag og opføres fra
ny op gennem Etagerne. Ved denne Udvidelse inddroges de af Store nordiske Telegrafselskab og
Jydske Købstads Kreditforenings Skiftekommission benyttede Kontorer ud mod Børsgaden samt
det københavnske Assurance-Kompagnis Lokaler mod Slotsholmsgade. Medens Skiftekommissionen
flyttede ned i Stueetagen, flyttedes Assurance-Kompagniets Kontor over paa den modsatte Side af
Gangen i de hidtil af to Mæglere lejede Lokaler.
1888
erholdt Banken yderligere de
2
af det
C. F. Tietgens Skydeskive m ed Gengivelse nf Indgangen
til Privatbanken paa Børsens Østg'avl.