131
salen, der har Loftet; de var enten slet ikke eller mangelfuldt funderede, og flere af dem stod
ogsaa ude af Lod.
Værst var det imidlertid med Loftet over Børssalen, hvis Bjælker, da Børssalen udvidedes
og højnedes i
1857
—
58
, var overskaarne, uden at man havde sørget for anden tilstrækkelig
Forbindelse mellem Tagværket til at modvirke dettes Tryk
paa Ydermurene.
Taarnet havde vel ikke givet sig saa meget, at der
her forelaa nogen Fare; men det henstilledes dog i Betænk
ningen, at man ved passende Lejlighed undermurede det og
i alt Fald indsatte en Tværafstivning mellem de to Sten
mure, der bar Taarnets Træpiller. Yderligere gjorde Be
tænkningen opmærksom paa, at Gavlene, navnlig Østgavlen,
ogsaa havde sat sig noget, hvilket dog formentes at være
en gammel Skade, der stammede allerede fra den Tid, da
Valmkonstruktionen var bleven afløst af Gavlpartierne. Ende
lig anbefaledes det at føre Skorstenene i Bygningen saa
vidt muligt lodret ud af Taget, idet de daværende Skor
stene ved at være trukne skraat hen over Lofterne, ud
øvede et betænkeligt Tryk paa den i Forvejen svage Tag
konstruktion.
Der var saaledes nok at tage Vare paa, og efter Byg
ningsbestyrelsen: Alfr. P. Hansen’s og I. Adolph’s Henstilling
i Skrivelse af
10
. Marts
1878
besluttede Komiteen sig til ikke
blot at foretage de for Bygningens Soliditet nødvendige For
anstaltninger, men i Forbindelse hermed ogsaa at iværksætte
de til dens Forskønnelse paakrævede Arbejder. I Komiteens
Møde den 6. Juni
1878
blev derpaa nedsat et særligt Byggeudvalg, bestaaende af Moritz G. Melchior,
I. Adolpli, Alfr. P. Hansen og Georg Petersen (afløst i
1882
af A. E. Hiort). Til at lorestaa Be-
staureringen antoges Arkitekt L. Fenger.
Da man ikke turde opsætte de nødvendigste Sikringsforanstaltninger, som ogsaa Stads
bygmesteren indtrængende havde udtalt sig for, blev der allerede i
1878
lagt nye Fundamenter
under Børssalen, hvorhos efter Samraad med Etatsraad W. Wain Børssalens Sideskibe og dermed
den søndre og nordre Ydermur sammenskruedes med de Jærnstænger, som endnu tindes trukne
henover Salens Midterskib, ligesom Lofterne over Privatbanken afstivedes. I Februar
1879
kunde
Fenger fremkomme med Planer til den samlede Bestaurering og med Overslag, der inklusive,
hvad der alt var bekostet, androg Kr.
353
,
213
.
64
. Af dette Overslag loreslog Adolph i sin Be
tænkning af
2
. Februar s. A., at man foreløbig udskød de Arbejder, som enten ikke var absolut
nødvendige: Pyramiderne og Ornamenterne paa Taggesimsen, — eller som kunde opsættes:
Taarnets Fundamentering, Ventilationsanlæget og Børssalens Restaurering, derunder dens Belæg
ning med nyt Gulv.
Hvad Kvistene angik, da var Forholdet jo det, at der ud mod Slotsholmsgade kun fandtes
1
saadan — en et Fags Midterkvist — som det var fundet naturligt at erstatte med en støne
3
Fags Kvist ligesom paa Nordsiden. Da saavel Arkitekten som Bygge-Udvalget og Komiteen i
høj Grad ønskede at smykke Bygningen ogsaa med 8 mindre Kviste svarende til dem ud mod
Børsgade, men man samtidig nærede Betænkelighed ved at belaste Grosserer-Societetet med denne
11
*