126
Spærrepengene, der i
1861—62
indbragte
854
Rdl.
38
Sk., tilfaldt Grosserer-Societetets
Understøttelsesfond, der ligesom Børsbygningen havde sin egen Bestyrelse —
2
af Komiteen valgte
Medlemmer — med egne Protokoller og Regnskaber.
Da Grosserer-Societetet overtog Børsbygningen, veg man tilbage for de store Bekostninger,
som en fuldstændig Restaurering af den vilde koste. Man indskrænkede sig til i
1861
-62
at
underkaste Bygningen den nødvendigste Reparation, hvortil Komiteen efter Børsarkitekt Stillings
Overslag bevilgede
9184
Rdl., heraf til Stilladser
1146
Rdl., Murerarbejde
1239
Rdl., Stenhugger
arbejder
4613
Rdl. og Malerarbejder
1184
Rdl. Yder
ligere blev Taget, Vinduer og Døre reparerede.
Det ses, at Stenhuggerarbejdet blev eftergaaet
med Stenkit, og kun hvor Sandstenen var særlig
forvitret, lappedes den ved Indsætning af nye Sten.
Murværket repareredes dels ved Indmuring af nye,
røde Sten, dels, hvor det var dækket med Kalk
puds, ved at den løse Puds blev af hugget, paany
pudset og fuget og overmalet med rød Murstens
farve. Samtidig anbragtes paa Vestgavlen Figuren
»Fortuna« og paa Østgavlen »Freden«, begge af
Zink og modellerede af Billedhuggeren H. Conradsen.
I de følgende Aar foretoges der ikke Repara
tioner af nogen Betydning undtagen med Hensyn
til Tagets Blydække, der i
1869
blev efterset og
lappet. Da Lejerne skamferede Facaderne med Ind
sætning af Jernkroge og Opslag af smagløse udstaaende Skilte, lod Bygningsbestyrelsen i
1861
forfærdige en Række Skilte til Ophængning paa hver Side af Indgangsdørene til hvert af Under
rummene.
Først i Aarene
1879—83
underkastedes Bygningen en Hovedreparation. Naar denne fik til
Opgave ikke blot at istandsætte Bygningen, men ogsaa saa vidt mulig at føre den tilbage til dens
oprindelige glansfulde Ydre, skyldtes dette forskellige Omstændigheder.
Vejerboden ved Børsen. Efter Akvarel.
Da Frederiksborg Slot nedbrændte den
17
. December
1859
, føltes det som en National
ulykke. Først nu kom man til Erkendelse af, hvad man havde forsømt og mistet, og ikke blot
vaktes der en levende Bevægelse for at rejse Kongeborgen, men ogsaa en virkelig Interesse for
vore andre offentlige Bygninger fra Frederik II og Christian IV’s Tid — en Interesse, der faldt i
Traad med den Bevægelse, som samtidig var opstaaet i Udlandet for Bevarelsen og Restaureringen
af de gamle Renaissancebygninger. I denne Bevægelse stod herhjemme Arkitekten Ferd. Meldahl
som Foregangsmanden, og det blev ogsaa ham, der kom til at lede Genopførelsen af Frederiks
borg Slot og de omfattende Restaureringer af Kronborg og Rosenborg.
At G. F. Lassens Oplysninger om Børsens Tilbliven og Opførelse i særlig Grad henlede
Opmærksomheden paa dennes historiske Værd, turde være tvivlsomt; men ogsaa andre Omstæn-
stændigheder bidrog til Beslutningen om dens omfattende Restaurering. Allerede længe havde det
i Magistraten været under Overvejelse at skabe en bedre Adgang til Christianshavn end den, den
gamle Knippelsbro frembød, ligesom man ønskede at gennemføre en Forbindelse mellem Havnegade