123 / 183
123
skat, der udgjorde Minimum for en Grosserer. For at opnaa denne Rel maatte Vedkommende
ogsaa tage den i bemeldte Lav foreskrevne Eksamen.
Næringsloven af
29
. December
1857
ophævede som nævnt Handelslavene og indførte for
Københavns Vedkommende de
2
Handelsklasser: Detailhandelen og Engroshandelen, hver med
sit Borgerskab, saaledes at Detailhandleren (Detaillisten) herefter kun maa handle en detail og
kun fra aaben Bod og Grossererne kun en gros indenfor de Kvanta, som Loven nærmere anviser.
Disse Grænser for Engros-Handelen kommer dog ikke i Betragtning, naar Varerne sælges til en
Anden, som dermed er handelsberettiget, ligesom det ogsaa er Grossererne tilladt at sælge enhver
Varesort i Kvantiteter til Salgspris af mindst
20
Rdl. I den Grossererne ved PI. af G. November
1821
forbeholdte Ret til Kreditoplag gjorde Næringsloven ingen Forandring.
Desuden gaves der nu Grossererne Adgang til ogsaa at drive Detailhandel mod tillige at løse
Detailhandlerborgerskab.
For at vinde Grossererborgerskab kræves ifg. Næringsloven herefter kun de alm. Betingelser
for Borgerskabers Erhvervelse, nemlig at Vedkommende er fuldmyndig, at Vedkommende ikke
ved Dom er funden skyldig til Straf paa Æren eller offentligt Arbejde eller er under Tiltale fol
en Forbrydelse, der kan medføre saadan Straf; endelig, forsaavidt Vedkommende ikke har Ind
fødsret, at Vedkommende i det mindste i
5
Aar har opholdt og ernæret sig ærligt her i Riget.
For Borgerskabet, der meddeles af Magistraten, fastsattes en Betaling af
100
Rdl. og Stempel
gebyr (opr.
12
Rdl., ved Lov af 8. Juni
1912
forøget til
40
Kr.).
Grosserer-Societetets og Grosserer-Societetets Komite’s Organisation berørtes ikke af Nærings
loven. Det hedder saaledes i Lovens §
31
: »Grosserersocietetet i Kjøbenhavn og den dermed
forbundne Komite vedbliver under sin nærværende Indretning og med den samme for Tiden
tilkommende Virksomhed«.
Enhver, der har erholdt Borgerskab som Grosserer, er saaledes ifg. PI. af
10
. Februar
1818
Medlem af Grosserer-Societetet og skal erlægge det af Komiteen fastsatte aarlige Kontingent. Denne
Grosserernes Kontingentpligt er senere fastslaaet — ogsaa for Aktieselskaber, der har løst Grosserer
borgerskab — ved en Række Gældskommissions-Domme. Vedkommende kan kun udtræde al
Societetet ved at opgive sit Borgerskab og kan kun fritages for at svare Kontingentet ved at
deponere Borgerbrevet i Magistraten. Det skal her bemærkes, at Spørgsmaalet, hvorvidt Borger
skabet kan annulleres for den, der undlader at betale Kontingent til Societetet, har været rejst af
Komiteen, idet denne ved Skrivelse af 8. April
1832
i Anledning af, at
22
Grosserere nægtede at
betale Kontingentet under Opgivende af, at de ikke drev Handelsforretninger, indstillede til Magi
straten at tilbageholde deres Borgerbreve. Magistraten fandt imidlertid ikke at have Beføjelse
hertil og henviste Komiteen til at inddrive Kontingenterne ad Rettens Vej.
Det vil erindres, at der tidligere, som Betingelse for at erhverve Borgerskab som Grosserer,
krævedes Attest fra Grosserer-Societetets Komite. Denne Betingelse er ikke gentaget i Nærings
loven, men ikke desto mindre vedblev det dog i en Række af Aar at være Praksis, at Magistraten
inden Borgerskabets Udstedelse affordrede Vedkommende en Attest fra Komiteen, som herfor be
regnede sig det saakaldte Indskrivningsgebyr. Fra
1862
ophørte imidlertid dette Forhold, og i
Indenrigsministeriets Skrivelse af 8. Maj
1865
udtales udtrykkelig, at det efter Bestemmelsen i
Næringslovens §
2
ikke kan stilles som en Betingelse for Meddelelse at Grosserer-Borgerskab, al
den Paagældende
forinden
har indmeldt sig i Societetet.
16
*