122 / 183
122
beklædtes med Lædertapeter, Inventaret var ret spartansk. Det bestod af
15
Fyrretræsstole og
tilsvarende Bord betrukket med Klæde. Under Bordet var et Cocustæppe. Imellem Komiteens
Værelse og Brandmuren laa
5
Værelser i
7
F’ag, der udlejedes til de
2
Brandassurance Compagnier.
Paa venstre Side af Gangen og nærmest Vestibulen var en Opgang til Loftet og enkelte
mindre Mæglerkontorer; derefter fulgte nogle Kontorer, der i Begyndelsen ogsaa udlejedes til Mæg
lere, og endelig Telegrafvæsenets Lokaler.
Under Ombygningen havde Grosserer-Societetet maattet holde Børs i nogle midlertidig
dertil indrettede Rum i den østre Del af Bygningen, og med Længsel imødesaa de Børssøgende
den Dag, da den nye Børssal kunde tages i Brug. Om dennes imponerende Størrelse og rige
Udstyr havde der længe været talt Mand og Mand imellem, og det var et almindeligt Ønske, at
Indvielsen skulde finde Sted under særlig festlige Former: man saa nemlig heri ikke blot det, at
Grosserer-Societetet tog Børsen i Besiddelse, men ogsaa Indledningen til en ny Æra for den
københavnske Handelsstand.
Paa mange Punkter varslede ogsaa Aaret
1857
om nye Tider og nyt Liv for Hovedstaden
og dens Næringsliv. Betegnende er det saaledes, at det var i dette Aar, at de gamle for Færdslen
saa generende Byporte blev revne ned, og at Gaslygterne afløste Byens søvnige Tranlamper.
Siden
1840
var Københavns Befolkning vokset fra
120,000
til
150
,
000
, og samtidig og ikke
mindst efter Treaarskrigen sporedes en betydelig Fremgang i Byens Handel. Medens der i
1847
saaledes kun var
171
Grosserere, var Antallet i
1857
steget til
319
.
Af Betydning for Kornhandelen var det navnlig, at England fra
1
. Februar
1849
havde
aabnet sine Havne for Indførsel af Korn fra Danmark. Kornbørsen manifesterede sig nu ogsaa
som saadan ved Vedtagelsen i
1856
af den første trykte, af Komiteen autoriserede Slutseddel (for
Korn frit ombord). Ved Øresundstoldens Ophævelse i
1857
lettedes endelig Københavns Handel
for det Tryk, som i saa lange Tider havde holdt den nede i Konkurrencen.
Nævnes skal her ogsaa, at det var i
1857
, at vor første private Bank — Privatbanken
stiftedes. Efter at Bankraadet havde konstitueret sig ved et Møde i Grosserer-Societetets Komites
Lokale, aabnede Banken d.
2
. November med Fremtidens Mand — C. F\ Tietgen som Direktør.
Men ogsaa Lovgivningsmagten gav Aaret sit Præg som Fremskridtets Aar. Ved Loven af
4
. Marts fik København sin nye og frisindede Kommunalforfatning; ved Næringsloven af
29
. De
cember ophævedes Lavsvæsenet.
Som det vil erindres, foreskrev Kommerceforordningen af
1742
, at Handels-Lavenes Med
lemmer kun maatte handle en detail og Groshandlerne kun en gros. Ved Raadstueplakat af
1
. Oktober
1810
havde Magistraten dog erholdt Ret til at give Interessenterne i de københavnske
Handelslav Bevilling til ogsaa at handle en gros med de samme Varer, som de var berettigede
til at sælge en detail, mod at svare forøget Næringsskat.
Efter at Anordningen om Handelsberettigelse af
23
. April
1817
(jfr. Side
99
) havde ophævet
den af Kommerceforordningen indførte Sondring mellem de indskrevne Grosserere og de andre i
Fr.’s §
10
nævnte Grosserere, men paa den anden Side sat Grænsen for Grosserernes Salgsret op
til de i Fr.’s §
10
anførte Kvanta (for ubenævnte Varer
50
Rdl.), blev deres Salgsret ved Plakat
af
19
. Oktober
1836
udvidet til de i Fr.’s
§11
angivne Kvanta (for ubenævnte Varer
20
Rdl.).
Ved Raadstueplakat af
13
. Juni
1838
blev der endelig givet Kancelliet Bemyndigelse til at tilstaa
Grossererne i København Ret til mod at opgive Grossererborgerskabet at indtræde i et hvilket-
somhelst Handelslav dér, saaledes at de saavel en detail som en gros kunde forhandle de til
Lavet hørende Varer, naar og forsaavidt de i 8 Aar havde haft Borgerskab som Grosserere og i
den Tid drevet en saadan Handel, at de var bleven ansatte til mindst det dobbelte af den Nærings-