119 / 183
119
Denne Magistratens Opfattelse bestred imidlertid Finansministeriet paa det bestemteste, og
nogen Retsafgørelse herom fandt Magistraten sig ikke foranlediget til at indhente.
Et andet Spørgsmaal er blevet rejst, nemlig om Skødet som saadant gør andre Indskrænk
ninger i Grosserer-Societetets Dispositionsret over Bygningen end de, som indeholdes i §
4
med
Hensyn til Vedligeholdelsen af og Ændringer i Børsens arkitektoniske Ydre. Navnlig har man
spurgt, om Grosserer-Societetet eventuelt kunde afhænde Bygningen og dens Grund.
I saa Henseende har man lienvist til Bestemmelsen i Skødets §
5
om, at Bygningen skal
være »Grosserer-Societetet tilhørende med samme Ret og Forpligtelser, hvormed Statskassen hidtil
har ejet samme«, og man har hævdet, at ligesom Kongen i sin Tid indrettede Bygningen til Børs,
og dennes Anvendelse som saadan har været respekteret gennem tiere Hundrede Aar, saaledes
maatte i alt Fald denne Anvendelse paalivile Børsbygningen som en servitutsmæssig Forpligtelse
i Lighed med den Begrænsning, der i
1647
blev taget i Salgsbrevet til Jacob Madsen: »og maa
samme Børs til ingen anden Brug bruges end til en Børs, med mindre Hans kong. Majestæt det
naadigst særdeles vil tillade og consentere — —«.
Det turde imidlertid være yderst tvivlsomt, om man tør udlede denne Retsvirkning af den
ovenciterede traditionelle Passus fra Skødets §
4
. Sikkert er det i alt Fald, at Spørgsmaalet om
andre Indskrænkninger i Societetets Dispositionsret end den i §
4
fastsatte ikke har været berørt
under de vidtløftige skriftlige Forhandlinger, som Societetet havde med Regeringen om Købet
af Børsen.
I denne Forbindelse turde det forøvrigt have sin Interesse at referere Højesterets Dom af
29
. April
1869
og dennes Præmisser. Ved Overrettens Dom af
24
. Februar
1868
var Grosserer-
Societetet blevet frifundet for at svare Indkvarteringsskat, idet Børsen i sin Tid, nemlig ved den
nye Grundtakst-Matrikuls Indførelse i
1756
, udtrykkelig var fritaget herfor: »Hans Kongelige
Majestæts Børs er ej taxeret, saasom den er bleven anset for en publique Bygning, hvoraf intet
svares«. I Overrettens Dom udsagdes herefter, at da der i Henseende til Øjemed og Anvendelse
ikke var foregaaet nogen væsentlig Forandring med Børsen derved, at den i
1857
fra kongelig
Ejendom var gaaet over i Grosserer-Societetets Eje, forelaa der heller ikke nogen tilstrækkelig
Hjemmel til at betragte Skattefriheden som derved ophævet.
Ved Højesteretsdommen kendles imidlertid Grosserer-Societetet pligtig at tilsvare Ind
kvarteringsskatten, idet det udtaltes, at ligesom der maa siges ved Salget af Børsbygningen til
Grosserer-Societetet at være sket en væsentlig Forandring i dens Anvendelse, derved at Indtægterne
af samme ikke længer indflyder i den Kongelige Kasse, saaledes har dette Salg overhovedet med
ført en fuldstændig Forandring i de i
1756
angivne Forhold, hvortil Friheden refererede sig, idet
baade Betegnelsen af Bygningen som »Hs. Majestæts Børs« er bleven uanvendelig, og der derhos,
efter at Grosserer-Societetet har faaet fri Raadighed til at benytte den uden Indskrænkning i Hen
seende til Brugens Art, mangler Føje til fremdeles at betragte den som en publique Bygning.
Som Minde om den Tid, da Børsen var »Hs. Majestæts Børs« har den rI illadelse til at (øre
Splitflag. Overensstemmende med Traditionerne flager den ved højtidelige Lejligheder med 8 store
Flag fra Taarnaabningerne, hvilket klæder Bygningen aldeles fortræffeligt og giver el ganske eget
Indtryk af Fest og Feststemning.
Straks efter at have erhvervet Børsen gik Komiteen i Lag med Omdannelsen og Restau
reringen af dennes Indre o: af 1ste Salsetagen, idet Komiteen ansaa det som sin nærmest liggende
Opgave snarest at skaffe Societetet tidssvarende Lokaler dér. Forøvrigt havde Komiteen forinden