115 / 183
115
i den strængeste Kulde, »sna Tænderne klaprede i Munden paa dem«, om Sommeren i en kvæ
lende Varme. Man glemte ikke let disse Optog af Far, Mor og Børn, naar Landmanden kom
paa Besøg i Hovedstaden og skulde vise Familien Børsens Herligheder. Men navnlig mindedes
man fra sine egne Barndomsdage Bazaren som »Børnenes Paradis« med alt dens Legetøj og
Skrammel. Endnu i vore Dage danses i Hjemmene den gamle »Børsdans«, hvor Børnene under
Omkvædet »Og jeg har faaet Lov af Far og Mor at gaa paa Børsen« parvis hevæger sig frem og
tilbage over Gulvet som op og ned ad Bazarens lange Gange.
At Publicum dog billigede Nyindretningen af Børsen faar man et Indtryk af gennem Visen:
Skal til Amagers Hovedstad,
T il Christianshavn Du Coursen tage,
Du gjerne, som i Barndomsdage,
Igjennem Børsen stikke gad.
Men af den rigeste Boutik
T ilbage staae kun nogle Rester —:
Faa Sæ lgere og -færre Gjæster
D eroppe møde blot Dit Blik.
Dog Taarnet, rankt og smekkert sat,
End kneiser over Lem og Luge,
Dets fire Drager synes ruge
End over en forborgen Skat.
Pas paa: før Nogen her det troer,
Neptun sin Fork paany vil hæve,
Mercur paa vinget Fod frem svæve
Og atter fremme Børsens Flor.
I Skrivelse af
10
. Februar
1855
til Finansministeriet indledede Grosserer-Societetet For
handlinger om Køb af Bygningen. »Handelsstanden i Kjøbenhavn har længe beklaget, at Børs-
»lokalet, hvor Kjøbmændene dagligen forsamle sig for at udføre deres Forretninger, i mange
»Henseender er mangelfuldt; dels nemlig ubekvemt indrettet, dels uhyggeligt og helbredsskadende
»som Opholdssted; hvortil kommer, at den indvendige Del af Børsen i det hele i architektonisk
»Henseende ikke tilfredsstiller selv simple Fordringer nuomstunder. Kjøbenhavn staar saaledes
»langt tilbage, hvad dens Børsindretning angaar, for andre større Handelsstæder.
»Handelens Flor og Udvidelse i de senere Aar og den dermed følgende større Freqvenz af
»Børsen indeholde paatrængende Opfordring til at søge de nævnte Mangler afhjulpne, og under-
»tegnede Komite anser det for sin Pligt at bidrage hertil. Dette vilde efter dens Overtydning
»bedst kunne ske, naar Børsbygningen blev stillet til Handelsstandens Raadighed, under dens
»Repræsentanters Bestyrelse; som det overhovedet er en naturlig Tanke, at Kjøbmænd bedst ville
»kunne indrette og bestyre Børsen og dens Anliggende; hvilket derfor ogsaa paa andre Handels-
»stæder skeer. —«
I Skrivelsen anføres yderligere, at det var Komiteens Mening i Tilfælde af, at Børsen blev
den overdraget, at Bygningen skulde bevares i sin ejendommelige Stil som et historisk Monument.
Købesummen foreslog Komiteen beregnet saaledes, at Renten af denne vilde svare til den Netto
indtægt, Staten havde haft af Bygningen gennemsnitlig i flere Aar.
Finansminister Andræ viste sig straks tilbøjelig til at imødekomme Komiteens Ønsker, og
de følgende Forhandlinger drejede sig væsentlig kun om Købesummens Størrelse og Spørgsmaalet
om den fremtidige Bevarelse af Bygningens Ydre. I førstnævnte Henseende satte Ministeren Købe
summen til
70,000
Rdl., idet han regnede med en gennemsnitlig Indtægt i de sidste
5
Aar af
3455
Rdl., derunder
653
Rdl. i Auktionsafgift, og holdt ude fra Beregningen de Udgifter, som var
afholdt til Hovedreparationer.
I sidstnævnte Henseende havde Ministeriet ladet sig nøje med, »at Kjøberen lorpligtes til
beständigen at vedligeholde Bygningens nuværende ydre arkitektoniske Stil«. I Skrivelse af
15*