Previous Page  113 / 183 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 113 / 183 Next Page
Page Background

113

denne Lejlighed saa, hvor interesserede Compagnierne var i at blive boende, søgte han at lægge

paa Lejen for det københavnske Compagni. Dette syntes imidlertid utilbøjelig til at gaa ind herpaa,

og det almindelige Compagni benyttede saa Lejligheden til at tilbyde Stangerup den ønskede højere

Leje. Det blev herefter det københavnske Compagnis Tur at blive opsagt. Indigneret herover

beklagede dette sig til Ministeriet, og Enden paa Legen blev da den, at begge Compagnier blev

boende, og at det omstridte Fællesværelse blev delt i

2

Rum, hvoraf hvert af Compagnierne fik

eet. Den, der smilede af denne Kontrovers, var Stangerup, som nu lik

100

Rdl. mere i Leje.

1854

stillede Regnskabet for Børsen sig saaledes:

Indtægterne:

» -

1

ste Etage: Børsbazaren.......... Rdl.

789

.

48

Sk.

»

»

» Sø-Assurancen . . . .

»

40

. » »

»

»

» Mæglerkontorer . ..

»

330

. » »

»

»

» Gros.-Soc. Komite. .

»

300

. » »

»

»

» Brandass.-Kontorer »

280

. » »

» - Lofterne. .

i

Auktionsafgifterne

Vægterpenge........

Udgifterne:

Skatter........................................................ Rdl.

2243

.

76

Sk

Lønninger................................ ..........

alm. Vedligeholdelse..........................

Hovedreparationer............................

mindre Udgifter................................

»

1650

. » »

»

742

. 8 »

»

2706

.

58

»

»

71

.

78

»

Rdl.

5262

.

85

Sk.

1739

.

48

Sk.

349

.

32

»

769

.

31

»

235

. » »

Rdl.

8356

.

4

Sk.

Overskud

»

7414

.

28

»

Rdl.

941

.

72

Sk.

Af Interesse er det her navnlig at se, hvor ringe Statskassens Netto-Overskud at Børsen

var, uagtet Indtægterne ved Udleje af Kælderrummene dog var betydelig forøgede, og dernæst at

Lejen af Boderne paa 1ste Sal var reduceret til c.

800

Rdl., hvilket tilstrækkeligt viser deres

Forfald. Hertil bidrog ikke mindst det vaagnende Butiksliv i Byens Gader, i hvilken Henseende

København iøvrigt var kommet meget sent med.

Trods de voldsomme Brande, som Byen havde været underkastet, og som havde for-

anlediget talrige Nybygninger og Omlæg af Gaderne, havde disse langt hen i Aarhundredet et

fuldstændig provinsielt Præg: Brolægningen var slet, Fortovene smalle, Husenes facader Ked­

sommeligheden selv, og mistroisk saa den københavnske Detailhandler paa de enkelte nye Poi-

retninger, der tog Reklamen og Vinduesudstillingerne i deres tjeneste.

I »Skilderiet« for 6. April

1816

lader Digteren det gamle Østergade og den gamle Borger synge:

O h ! hvilke taabelige Ting,

hvorpaa nu Mænd og Kvinder raabe!

hvad skal det Ganteværk da til?

det Gøgleri, det Abespil?

Er det den gamle Østergade,

hvor tidt vi var saa lijærtensglade.

Oh! hvilken fremmed Pomp og Pragt

i Stedet for de gamle Sæder!

15