Previous Page  109 / 183 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 109 / 183 Next Page
Page Background

109

Et Billede i Claudius Rosenhoffs: »Fastelavn i dette Aarhundrede« (

1855

) viser imidlertid,

at Traditionen, som i det hele har præget Børsens Liv, heller ikke paa dette Punkt saa let lod

sig rokke. Den gamle Børstjener Stormgaard var sikkert ej heller den rette Mand som Ordens-

haandhæver: idelig og med særlig Styrke netop i

1833

klages over hans Slaphed og, hvad værre

var — hans Hang til stærke Drikke. Han afløstes

1835

af Børstjener Jørgensen.

Fastelavnsløjérne ved Børsen fortsattes forøvrigt helt op til vor Tid, kun at de indskrænkedes

til, at Børsherrerne fra Rampen kastede Strutter og Skillinger i Grams ned til Børnene. Drabe­

lige Kampe udfegtedes herefter mellem disse — man vil erindre Opsangen »Hiv, Hiv« og »Gode

Herre, hiv en Terre«, naar Børnene fandt, at det ikke gik rask nok med Gramskastningen.

Et andet livligt Folkebillede fra Børsen vil mangen sikkert ogsaa endnu mindes: Om

Morgenen tidlig holdt Amagerbønderne Stade og Torv

mellem Rampen og Nationalbanken.

Hidtil havde saavel Komiteen som Societetet maattet

holde sine Møder udenfor Børsen, dog havde Societetet

ved Auktionssalens Etablering faaet Tilladelse til at afholde

sine Generalforsamlinger i denne.

I Skrivelse af

7

. Marts

1838

til Statsgældsdireklionen

paatalte Komiteen, at der foruden Børssalen ikke fandtes

noget Lokale til Møder for de Handlende udenfor Børs­

tiden, og hvori merkantile Efterretninger af almindelig

Interesse kunde samles og meddeles. Komiteen androg derfor om, at der maatte blive overladt

den de Lokaler i den østlige Del af Bygningen, som den kgl. Grønlandske og Færøiske Handel

havde overtaget efter Speciesbanken, idet Komiteen forudsatte, at Handelsstanden havde et billigt -*

Krav paa fortrinsvis at kunne benytte Børsbygningen til sine Formaal. Statsgældsdirektionen

imødekom dette Ønske, og fra Mikkelsdag

1838

fik Komiteen, der vedvarende havde boet til

Leje i den Sundorphske Ejendom, Lokalerne overladt for en aarlig Leje af

300

Rdl. Samtidig

erholdt »Den merkantile Forening« Husrum sammesteds.

Om denne Forening vides forøvrigt saare lidt. Den stiftedes

1838

og havde ligesom den

omtrent samtidig dannede merkantile Industriforening vel nærmest haft merkantile Formaal for

Øje. Sin væsentligste Betydning fdi den dog derved, at den skaffede de Børssøgende et hyggeligt

Lokale paa Børsen, hvor de kunde samles til Drøftelser om Dagens Spørgsmaal og læse Aviserne

og Ugebladene. I Børsarkivet findes om den merkantile Forening kun opbevaret en Protokol,

hvori Foreningens Medlemmer kunde indføre, hvad de »maatte have at meddele udenfor de trykte

Tidender, og som kunde have Interesse for den danske Handel og Skibsfart, saavelsom Forslag

til Forbedringer i Foreningens Indretning«. Protokollen er dog kun benyttet nogle iaa Gange.

Som Curiosum kan nævnes Forslaget af

26

. Januar

1847

om

at »opfylde fleres

Ønskevedat

holde Bladet Flyveposten, hvilket indeholder By-Nyheder og andre

morsomme Sager; det er

ganske interessant maaske mest af den Grund, at ikke alt, hvad der stod, er paalideligt.«

»Da Almuevennen koster saa ubetydeligt, ønsker undertegnede, at den maatte som før

holdes i Foreningen, da det er godt at være bekendt med Bondevennernes Gøren og Laden«,

protokollerede Joseph Owen i Oktober

1852

.

Ved Bekendtgørelse af

5

. Februar

1844

meddelte Komiteen, at den til de Handlendes Be­

kvemmelighed havde anskaffet og opsat i den merkantile Forenings Lokale en at I hieles Korn-