111
Mægler-Kamre (Eskildsens, Swanes og Richardts), som fandtes i Sidegangen ud mod Børskanalen,
og som belog denne Gang en hel Del Lys, og det uagtet Interessenterne sikkert med Rette an
førte, at disse Kamre var til Vansir for Bazaren og til Skade, da »den vestre Sidegang paa Grund
af dens skumle Udseende af Publikum er stedmoderlig behandlet.«
Skæbnesvangert for Bazaren var det endelig, da Komiteen
1849
under L. N. Hvidts For
mandsskab gennemførte strengere Regler for Børstiden og Forsamlingspladsen. Allerede i længere
Tid havde den ved Plakat af
28
. Juli
1835
fastsatte Børstid Klokken
1
—272 ikke været overholdt,
ligesom Passanter ikke holdtes ude. De Børssøgende kom, naar det passede dem — og samtidig
blev Tiden for Slutningen af Børsforsamlingen mere og mere skudt ud, uden at det havde været
muligt ved Aftaler at forhindre dette.
Den
19
. December
1840
blev der opslaaet Bekendtgørelse om, at fra næste Aar at regne
vilde Nationalbankens Vekselomsætning Tirsdag og Fredag allerede finde Sted Kl. 1—
2
, ved
hvilket sidste Klokkeslet Kursen vilde blive noteret. »Det bringes derfor i Erindring, at Børs
tiden i Almindelighed ophører Kl. 272, til hvilket Klokkeslet der afringes.«
Efter Henstilling af
80
Handlende og Mæglere besluttede Komiteen sig dernæst i
1848
til
at træffe effektive Foranstaltninger for at skaffe Børstiden respekteret. For at kunne gennemføre
dette, var det imidlertid nødvendigt at hindre den i saa mange Aar tolererede Passage gennem
Salen i Børstiden. Statsgældsdirektionen bifaldt dette og meddelte Bazar-Interessenterne, at hvis
de ikke kunde indrette sig herefter, vilde de blive opsagte.
Interessenterne maatte bøje sig, og et Andragende fra dem om, under disse Omstændig
heder, hvor der paa en vis Tid af Dagen kun vilde være én Adgang til Bazaren, nemlig fra
Christianshavns-Siden, at erholde en ny Opgang fra Midten af Børsfacaden, blev afslaaet.
Generalforsamlingen, der afholdtes
4
. Marts
1849
, vedtog herefter at sætte Børstiden til
Kl.
2
—
3
; Kl.
3
ringedes der af i
5
Minutter, hvorefter Børsen holdtes lukket
xji
Time. Det ved
toges dernæst, at der skulde erlægges en Kendelse af 8 sk. af dem, der søgte Adgang til Børs
salen efter Kl.
2
(de saakaldte »Spærrepenge«).
Med Hensyn til Adgangen til Forsamlingssalen i Børstiden ser vi Komiteens Stilling hertil
præciseret i dens Skrivelser til Magistraten angaaende Mæglerbetjentenes Adgangsbeføjelser. Medens
Mæglerkorporationen ønskede, at Komiteen paa Forlangende af den inspektionshavende Mægler
skulde udvise Mæglerbetjentene, mente Komiteen, at den ikke kunde yde Mæglerne denne Assi
stance uden at overskride sin Kompetence. I Skrivelse af
9
. Oktober
1837
udtalle Komiteen saa-
ledes: »Ordene i den ophævede Børsordonnans af
18
. Juni
1692
dennes §
1
og An. af
22
. December
»1808
§
1
synes klarligen at vise, at det ingenlunde har været Hensigten med Børsen, at den
»udelukkende skulde freqventeres af Handlende, men at man allene har villet udelukke Betlere
»eller lignende Personer, der maatte antages at ville forstyrre den nødvendige Orden og Rolighed,
»samt dem der uden dertil at være berettigede sammesteds afsluttede Handler. At udelukke
»Alle, som ikke vare Handlende, fra Børsen, vilde deels i Udførelsen have sine store Vanskelig-
»heder deels indføre en utaalelig Tvang og være i Strid med de Handlendes egen Interesse. Det
»er nemlig en stor Behagelighed for alle Vedkommende, naar de der have noget at afhandle med
»Handlende og Mæglere, hvilket ofte forgieves maa søges i deres Hjem, at vide, at de med Sik-
»kerhed kunne træffe dem paa Børsen og netop paa den Tid af Dagen, da det i Almindelighed
»convenerer de fleste Forretningsmænd at være fra deres Hjem. — —
«
»Forsaavidt det derimod overfor de inspektionshavende Medlemmer al Komiteen maatte
»godtgiøres, at Mæglerbetjentene
slutte Handler
paa Børsen, ville de naturligvis ikke undlade paa
»Forlangende af den inspektionshavende Mægler og under hans Ansvar at bortvise en saadan