Børsen_1619-1915

106 / 183

106
Det omtalte Interesseselskab i Møbelhandelen var i Aarenes Løb kommet stærkt paa Retur:
1829 anføres det, at dets Forretninger var gaaet tilbage, dets Deltagere var fra oprindelig 27 nu
faldet til 9. I 1833 maatte det give op og opsige sit Lejemaal.
Og saaledes gik det flere af de gamle Lejere. Rørende er det at se, hvorledes flere af disse
kæmpede til det yderste for at blive paa det Sted, hvor de og deres Familier saa længe havde
drevet deres Virksomhed. Den gamle Major Peter Tliomads Hoyer, der endog maatte afse sin
ringe militære Pension til Afdrag paa resterende Leje, nævner saaledes i sin Skrivelse af 23 . Maj
1830 til Statsgældsdirektionen, hvorledes hans Slægt i umindelige Tider havde været Rodlejer paa
Børsen: »En Forkærlighed har jeg haft for Børsen og vilde jeg gerne have blevet dér til min
Dødsdag; thi jeg har arbejdet under dens Tag fra 1786.«
Længe og med Rette havde der været klaget over Børsbygningens Tilstand, ikke mindst
fra Lejernes Side. Eksempelvis skal anføres, at Brandassurance-Kompagniet androg om, at der
maatte blive lagt dobbelte Gulve, og at Mellemrummene maatte blive fyldt med Sand for derved
at undgaa den skadelige Fodkulde og det ubehagelige Besøg af Rotter og Mus, som kom op
gennem Gulvet.
Efter at Hofbygmester Hornbeck først havde fremsat et Forslag til en Reparation, der vilde
andrage 16,656 Rbdl., anmodede Statsgældsdirektionen i 1825 Rentekammeret om Bemyndigelse til
at overdrage Hofbygmester Jørgen Hansen Kocli at forfatte et Overslag omfattende en Hoved­
restaurering af Børsen, saaledes at dens arkitektoniske Stil bibeholdtes.
Efter en foreløbig Undersøgelse kalkulerede Koch i sin Skrivelse af 17. Maj 1826 til Rente­
kammeret Tagets Reparation alene til 16,150 Rbdl., naar Renderne skulde sættes i ordentlig Stand,
og det af Taget, der var dækket med Blik, skulde overdækkes med Bly. Med Hensyn til de
øvrige Reparationer erklærede han, at det var aldeles umuligt at forudsige, hvad disse vilde koste,
dog vilde de ikke selv med den strengeste Økonomi være at udføre for 20,000 Rbdl.
Man overvejede herefter Mulighederne for at dække Taget med graa Tagsten i Stedet for
med Bly. Omkostningerne ved paa denne Maade at sætte Taget i Stand ansatte Koch til
13,278 Rbdl., og da det gamle Bly antoges at kunne udbringes til 21,364 Rbdl., vilde man paa
denne Maade til de andre Reparationer indvinde c. 8000 Rbdl. Statsgældsdirektionen modstod
imidlertid Fristelsen til denne Finansoperation, idet den i sin Skrivelse af 22 . Juli 1826 til Rente­
kammeret udtalte, at man overfor en Bygning som Børsen burde tilsidesætte Hensjmet til den
nævnte Besparelse, hvor denne som her ikke vilde kunne ske uden at forringe Bygningens Værdi
og udvortes Anseelse; man vilde derfor hellere underkaste sig den vistnok betydelige Bekostning,
der udfordredes til at bringe Børsbygningen i fuldkommen Stand paa den af Hofbygmester Koch
foreslaaede Maade.
Fra Koch forelaa der imidlertid ikke noget detailleret Forslag eller Overslag; Koch havde
kun henstillet, at man begyndte med Taget og derefter efterbaanden gik videre med Reparationerne
i Løbet af de følgende Aar. Hele Restaureringen var i Virkeligheden saaledes ganske lagt i Kochs
Haand, omend som han skriver i sin Indberetning af 4. April 1829 »selve Direktionen for Stats­
gælden under Arbejdets Gang havde taget dette i Øjensyn.« Noget detailleret Regnskab over de
paaløbende Udgifter ses Koch, der i det hele taget optraadte meget myndigt overfor Statsgælds­
direktionen og Rentekammeret, ej heller at have afgivet, — i Almindelighed trak han 10,000 Rbdl.
ad Gangen til Dækning af udførte Arbejder. Man kan godt forstaa, at Finansmyndighederne