108
til højre Skilderhuset — saalænge Banken havde til Huse paa Børsen, var der Vagt ved denne;
vi træffer Konen med Æbler og Appelsiner, Drengene, der spiller Klink og endelig det højst uens
artede Publicuin, der søgte Børsen: den unge og den gamle Grosserer, Amagerkonen og Borger
madammen, der har været oppe at gøre sine Indkøb, den jødiske Vexellerer o. s. v.
Kun ringe Tilfredsstillelse havde imidlertid Staten af de store Ofre, som den havde ydet til
Børsbygningen: saaledes som den da var indrettet med Hørkramlagrene i Stueetagen og med
1
ste Salen anvendt dels til egentlig Børs, dels til Basar, aaben og tilgængelig for alle, var det
simpelthen umuligt at holde den i god Stand og at overholde den for Børsens Værdighed natur
lige Orden.
Paa Foranledning af en Klage fra Auktionsdirektøren udtalte Grosserer-Societetets Komite
saaledes i Skrivelse af
7
. Marts
1833
til
Statsgældsdirektøren: »at overholde Orde-
»nen er forbundet med Vanskelighed, saa-
»længe den største Del af Børsbygningen
»tvert imod sin Bestemmelse er bortlejet
»til Detailhandlere«. Komiteen nævnede,
at den af sine egne Indtægter lønnede en
Vægter, der posteredes ved Indgangen, hvil
ket dog ikke afværgede, at Forsamlings
pladsen selv i Børsliden i Almindelighed
var et Tilflugtssted for Børn, Gadedrenge
og fattige Folk, som i Vintertiden dér søgte
Beskyttelse mod Kulden, og at en stor
Del af Passagen mellem Slotspladsen og
Christianshavn som hidtil foregik gennem Børsbygningen. Dette var ikke mindst Tilfældet i Sne
og Regnvejr, og under disse Forhold var det næsten umuligt at holde Børsen ren.
Komiteen tilføjede derfor:
»men skulde engang, hvad Komiteen af Hjærtet ønsker, Regeringen beslutte at gøre en
»væsentlig Forandring i hele Børsbygningen, at opsige den i den etablerede Boutikshandel og i
»dennes Sted at træffe andre for Handelen i Almindelighed mere gavnlige Indretninger, da vil det
»utvivlsomt være den kjøbenhavnske Handelsstand og navnlig dennes Komitee som sammes Re-
»præsentantskab i højeste Maade behageligt at meddele sine Tanker.«
En Uskik, som Komiteen ogsaa søgte at faa afskaffet, var Fastelavnsløjerne i og ved Børsen.
Disse havde Traditionen for sig, ja allerede i kongelig Ordre af
28
. Juni
1726
til Præses i Politi-
og Kommerce-Kollegiet berettes det, at
4
Hørkræmmerdrenge Fastelavndag efter en paaberaabt
ældgammel Sædvane havde brikset en anden Dreng med en stor Briks, saa at han en Tid havde
maattet holde Sengen. Det paalagdes herefter Præses at paase, at en »saadan Uskik vorder
hemmet og afskaffet«.
I Skrivelse af
29
. Maj
1833
til Statsgældsdirektøren anførte Komiteen, hvorledes en Mængde
Drenge af den laveste Pøbel den Dag plejede at indfinde sig ved Børsen, hvor der fra Rampen
kastedes »i Grams«, hvilket naturligvis affødte Slagsmaal med Hujen og Piben. »Næppe er Børs
tiden endt, førend Drengene med samme Støj styrte sig ind i Børssalen. Komiteen beder derfor
Statsgældsdirektionen, under hvis Resort Børsen hører, efterdi vores Virksomhed, forsaavidt Orden
paa Børsen angaar, er indskrænket til den egentlige Børstid, om at Politiet maa blive opfordret
til i Fremtiden at forebygge den nævnte Uskik.«