101 / 183
10 1
Indgangen; el nyt grønt Klædestæppe til Bordet, et Gulvtæppe og en Markise ses at være de
eneste Forandringer, man dér etablerede.
Som Sekretær for Komiteen fungerede Kammerraad Nygaard, der oppebar 400 Rdl.R. S.
om Aaret; 1825 afløstes han som Sekretær af sin Rroder Prokurator Lauritz Nygaard. Som
Bud
benyttedes Rørstjeneren Storingaard. Endelig lønnede Komiteen ogsaa en Vægter for »Opsyn og
Opvartning ved Børsen i Middagsstunden«.
Medlemskontingentet, der i »Grosserernes nøjere Forening« oprindelig havde været 12 D. G.,
men som under Krisen i 1813 var fikseret til 36 D. C. eller 6 Rbd. N. V. og i 1814 til 72D. C.
eller 12 Rbd. N. V., sattes af Komiteen i 1818 til 12 Rbd. r. S. og i 1820 til 6 Rbd. r. S.
For Udeblivelse eller for »Kommen for sent« fastsattes en Mulkt af 2 Rbd. r. S. For Ud
stedelse af Attester til Borgerskabs Løsning oppebar Komiteen ifølge tidligere Vedtagelse af 2. Maj
1814 10 Rbd. N. V.
Ligesom Foreningens (Societetets) Protokoller og Arkiv overgaves Grosserer-Societetets Ko
mite, erholdt dette ogsaa det gamle Societets Kassebeholdning og Formue, nemlig foruden et
mindre Beløb i kontante Penge, Værdipapirer for 1000 Rdl. Species, 8700 Rdl. S. V. og 300 Rdl. N. V.,
hvoraf 4700 Rdl. S. V. var anbragt i Kaper-Obligationer, Resten i Speciesbankens og Finans-
Kollegiets-Obligationer.
Komiteen lagde straks Vægt paa at opretholde Børsordenen samt Reglerne for Priskuran
ternes Affattelse og Kursnoteringens Afholdelse. Under 29. September 1818 tilskrev den saaledes
Formanden og Bisidderne for Mæglerkorporationen: »Foranlediget ved indkomne Besværinger maa
vi tjenstlig anmode Dem om, at De vil tilholde samtlige Herrer Mæglere til Komiteen, der for
fatter Priskuranterne, i rette Tid at indlevere Noter, over hvad de have forhandlet, ligesom og at
tilholde Vexelmæglerne betimelig at indkomme med deres lignende Noter til den Komite, der
sætter Coursen, da man ellers ser sig nødsaget til at andrage hos Magistraten om de fornødne
Tvangsmidler i saa Henseende«.
Komiteen paatalte dernæst forefaldne Uordner i Børssalen. Saaledes blev flere Børssøgende
i 1818 tiltalte for Politiretten, hvor de maatte erlægge Bøder paa 50 Rbdl. N. V. for Optøjer. Dels
ved Opslag, dels ved Skrivelser til Mæglerkorporationen slog Komiteen fast, at det var dennes og
kun dennes Medlemmer, der havde at haandhæve Ordenen i Børstiden, og at man angaaende
enhver Uorden havde at henvende sig til et af disse. Ved Politiretsdom at 16. Juni 1824 blev
dette yderligere bekræftet, idet Mæglerne Herløv og S. S. Hechscher hver idømtes en Bøde af
5 Rdl. »at anvende til Børssalens Fornødenheder«, fordi de havde udvist en Mæglerbetjent og
saaledes udøvet »en Funktion, som ikke tilkom dem«. Det skal her bemærkes, at den ovenfor
omtalte Stilling som Tilsynshavende, der af Komiteen var tillagt Kommerceraad Rabe Holm, og
som denne søgte at faa omdannet til en Art lønnet Børskommissærembede, bortfaldt 1819, idet
Komiteen herefter selv overtog Tilsynet.
I sin »Rejse i Skandinavien« udtaler W. Häring om Børsen: »I dens dunkle Haller vandrede
de tause mørke Skikkelser af en meget bevægelig Verden — Kjøbmændene
alle med Hatten
fast paa Hovedet. Ogsaa dette synes man at have faaet i Arv efter Englænderne«. Ja visselig
var Børsherrernes Dragter ikke saa maleriske som paa Holbergs Tid. Parykken, der dog havde
holdt sig lige til henimod Aarhundredets Slutning, kendtes nu ikke mere. Kun 2 af de paa oven-
staaende Tegning fra c. 1816 — vort første Børsbillede — gengivne Personer nemlig General
krigskommissær v. Schmidten og Grosserer Andreas Collstrop bærer »Haarpidsk«. Den lang
skødede Kjole med Sidelommer, Kalvekrydset, de langskaftede Støvler og den høje Hat er nu
Tidens Dragt. Paa Billedet træffe vi Grossererne Diderich og Fr. Tutein, Hambro, Kirketerp,