96 / 183
96
»faar Fingrene forklemte i den Mølle, hvori man saa at sige indmales i Templet«. Paa Billederne
ser man ogsaa i Forstuen Kagekonen og hendes Bord. Medens Servering paa Børsen iøvrigt ikke
var tilladt — forgæves søgte saaledes i 1818 den ogsaa da kendte Konditor Josty at faa Tilladelse
til at oprette en Konditorbod — hørte Kagekonen til Børsens gamle Traditioner, ja lige op til vor
Tid havde hun endog Lov til at gaa ind i Børssalen i Børstiden med sin Frugtkurv. Foruden
Kager og Frugt solgte og udlejede hun Sivsko, en Artikel, hvortil der om Vinteren var god
Anvendelse for dem, der skulde sidde i længere Tid i de kolde Lokaler.
Efter at Børssalen var restaureret, bestemtes det ved kgl. Resolution af 9. August 1811, at
Overskuddet af Børsauktionerne fremtidig skulde tilfalde Courantbanken — dens Realisations-
Komite — som Børsens Ejer til Bestridelse
af dennes Vedligeholdelse og Forbedring.
For 1810 ses dette Overskud at have an
draget 999 Rdl.
Længe havde der været klaget over, at
Auktionerne holdtes i Børssalen. De fore
gik i Salens nordre Side, hvor der var an
bragt et stort Auktionsbord; en særlig Ind
tægt havde Børstjeneren af at udleje Stole
og Bænke til de Auktionssøgende. Fra Aar-
hundredets Begyndelse, da der saa godt som
daglig holdtes Auktion i Forsamlingssalen,
blev dette saa generende, at man indsaa
Nødvendigheden af, at der indrettedes en
særlig Auklionssal, og allerede ved kgl. Reskript af 3. August 1812 var en saadan bleven forordnet.
De følgende trykkede Tider fristede imidlertid ikke
Finanskollegiet,
der, efter at Courantbankens
Realisations-Komite var opløst, havde overtaget Børsen og Forvaltningen af denne, til Ekstra-
Bekostninger. Og yderst vrantent udtaler Kollegiet sig i sin Forestilling af 25. Maj 1813 mod
Auktionssälen: »Da Danmarks Handel blomstrede, havde Børsen (Børssalen) kun
2/%
af sin nu
værende Størrelse, og et ikke ringe Rum optoges desuden af en Nürnbergerboutik, og dog holdtes
da, ligesom nu baade før og i Børstiden Auktioner i Salen«.
L. N. Hvidt tabte imidlertid ikke herfor Modet, og i sin Betænkning af 11. Marts 1814 an
befalede han Sagen paa det varmeste: I Anledning af, at man havde henstillet til ham at søge
en Ordning, der ikke faldt Statskassen til Byrde, udtalte han, at han ikke nærede Tvivl om, at
han hos de Handlende maatte kunne rejse den fornødne Sum, og han foreslog — i Overbevis
ningen om, at Auktionssälen vilde kunne bære sig, blot ved at Afgifterne af Auktionerne forøgedes
ubetydeligt — at der for Omkostningsbeløbet udstedtes en Art Aktie-Beviser, som indenfor en
kortere Tid vilde være at forrente og afdrage af Auktionssalens Overskud.
Frederik VI fulgte L. N. Hvidts Indstilling, og ved Resolution af 20. Maj 1814 forordnede
Kongen, at det maatte have sit uforandrede Forblivende ved den af ham afgivne allerhøjeste
Resolution i Henseende til en Auktionssals Indretning; hvorhos der i samme Resolution udtales
de Ord, der varslede om nye Tider for Børsen: »
og at der herefter, naar Boutikerne paa Børsen
blive ledige ved nuværende Lejers Død eller Opsigelse, skal ingen ny Bortlejning finde Sted, men
Pladsen benyttes til Lokaler for saadanne Instituter, som staa i Forbindelse med Handelen, og Boutik-
Udsalget saaledes tilsidst aldeles ophøre«.
Disse kongelige Ord skulde dog først langt senere blive
tagne til Følge.