95 / 183
95
Særlig Fortjeneste indlagde L. N. Hvidt sig ved sine Bestræbelser for at forbedre Lokali
teterne for de Børssøgende. Forinden disse Foranstaltninger omtales, skal det nævnes, at Brand
kommissionen allerede ved en Besigtigelses- og Synsforretning af 8. Oktober 1806, som foretoges
af General Peymann og Brandmajor Kirkerup bavde henledet Opmærksomheden paa Børsens
store Brandfare og henstillet, at den østlige Del adskiltes fra den øvrige Bygning ved en Brand
mur. Derhos foreslog Kommissionen en Række andre Foranstaltninger, saaledes at Loftet over
den østlige afsondrede Del belagdes med Ler, og at Klokkestolen nedtoges af Taarnet.
14. April 1807 meddelte Overbankdirektionen, at Rentekammeret var blevet anmodet om at
foranstalte de foreslaaede Indretninger, og 1810 ses der at være anvendt 3701 Rdl. til den om
talte Brandmur.
Samme Aar meddelte L. N. Hvidt Societetet, at der forestod en Forandring og Oppudsning
af Børssalen, i hvilken Anledning han forespurgte Societetet, om dette saa sig i Stand til at af
holde nogen Udgift hertil. Herpaa svarede imidlertid Societetet, at de Summer, som det i de
sidste 8 Aar havde oppebaaret i Henhold til PI. af 11. November 1771 i Afgift af de paa Børsen
afholdte Auktioner ialt kun havde andraget 766 Rdl. 6 Sk., og at »der foruden denne Sum var
mere igen udgiven og anvendt saavel til Børssamlingspladsens og til Courskontorets Vedlige
holdelse som til Lønning for Børsbudet og Vægteren«.
Dette Svar maatte L. N. Hvidt lade gaa videre til Courantbankens Realisations-Kommission,
derfra til Overbankdirektionen og endelig til Rentekammeret, der ikke desto mindre besluttede
Børssalens Restaurering og gav Bygningsinspektør Hornbeck Ordre til at foranstalte det i saa
Henseende fornødne.
De tvende Kontorer — Søassurancens og Grosserernes Kontor hver paa sin Side af Ind
gangen bibeholdles, men ligefor denne indrettedes en Vestibule. Selve Børssalen udvidedes med
2 Fag paa hver Side, hvorved nogle af Boderne blev inddragne. Salens Længde androg herefter
35 Alen; den indrettedes nu endelig som lukket Sal med Døre, ikke blot mod Forstuen, men
ogsaa mod de bagved liggende Boder. Loftet bares af 8 fritstaaende Træpiller, men var ikke
hævet som i den nuværende Børssal. Den havde ej heller Ovenlys, hvorfor den trods de for
holdsvis store Bekostninger — c. 19,000 D. C. —, der anvendtes paa den, gjorde et ret mørkt og
ikke særlig festligt Indtryk. Dens væsentligste Prydelse var Historiemaleren Chr. Fædder Høyers
store Maleri »Christian IV’s Besøg hos Tyge Brahe paa Uranienborg«, eller, som Høyer selv be
titlede det: »Christian IV beærer Tyge Brahe allernaadigst med en Guldkæde«. Maleriet var be
stilt af L. N. Hvidt og skænkedes af denne 1815 til Grosserer-Societetet »som et Bevis paa den
Højagtelse og varme Erkendtlighed for den Velvilje han har fundet hos Handelsstanden i Al
mindelighed og hos Societetet i Særdeleshed«. I sin Takskrivelse at 20. Juni s. A. meddelte
Societetet, at det havde besluttet at forsyne Billedet med følgende Inskription: »Dette Maleri er
foræret og opsat af Herr Justitsraad og Børskommissær L. N. Hvidt, Ridder at Dannebrog, i 1815
til Prydelse for Børsen og til Bevis paa sand og varm Hengivenhed for Fædreland og Handels
standen«. Maleriet opsattes paa Børssalens Bagvæg mellem de 2 Døre, der lørte ind til Boderne.
Foran Billedet og for at skærme dette var anbragt et lavt Gitterværk.
Billedet hænger nu i
Læseværelset.
Paa Afbildningerne af denne Børssal finder man gengivet to af de nu saa modeine
Drejedøre eller Korsdøre, som den Gang var noget ganske nyt, og som det lader til, at Datiden
var meget optaget af, — først efter at man havde indhentet
C.
F.
H a n sen s
Anbetaling, havde man
saaledes dristet sig til at opsætte dem. For Ungdommen var de til sloi fornøjelse, i Kjøben
havns Skilderi for 13. April 1816 klagedes der imidlertid fra de Børsbesøgendes Side over, at man