91
Omstændigheder, hvor Pengevæsenet var aldeles derangeret, hvor Smugleri, Overtrædelser af
Statens mange Handelsforbud og endelig Kaperiet greb mere og mere om sig, hvor Dyrtiden
knugede hele Befolkningen, og hvor store Vare-Konjunkturer og Svingningerne i Kurserne fristede
Høje og Lave til hasarderede Spekulationer.
Kapervæsenet fremhævedes vel nok som en patriotisk Gerning, og visselig tilføjede det
Englænderne stor Skade. Hvad der blev kapret af engelske og mistænkelige Skibe og Ladninger,
løb op i Summer paa over Hundrede Mil
lioner D. C. og oversteg saaledes maaske nok,
hvad Landet direkte havde tabt ved de en
gelske Opbringelser. Men i det hele og store
bragte de dog ikke Landet noget virkeligt
Ækvivalent — Kaperpengene var og blev
Hasardpenge og delte disses flygtige Lod og
fordærvelige Følger.
Under hele denne Demoralisation var
Statens Stilling i høj Grad dikteret af, at den
selv var engageret i denne. Som den store
Partner i Kaperiet begunstigede den dette i
videste Omfang. Som Nødlidende og stadig
i Bekneb for Penge optog den Laan paa Laan
og udstedte Sedler og Anvisninger uden Ud
sigt til nogensinde at kunne tilbagebetale dem.
Selv deltog den i de voveligste Spekulationer
ikke blot paa Pengemarkedet, men ogsaa i
Varehandelen, hvilke sidste tog deres Begyn
delse med, at Staten af købte det asiatiske Kompagni dets Varelager, og fortsattes i en Række
store Indkøb paa Kredit, der ofte resulterede i, at Staten senere maatte realisere Lagrene a tout
prix for at skaffe Penge.
Uagtet Staten saaledes selv gav det daarlige Eksempel, var Regeringen ikke blind for Farerne
ved den overhaandtagende Spekulation, og en Række Forordninger udstedtes for at modvirke
denne. Flere af disse tilsigtede naturlig i første Linie at dæmme op for den tor Staten selv saa
skadelige Nedgang i Kurserne, saaledes Forordningerne mod »Agiotagen«. Men ved Siden heraf
træffer vi paa en Række Reformer, der virkelig søgte at fæstne og støtte den legitime Handel.
Nævnes skal saaledes
Plakat a f
22
. December
1808
angaaende Kommerceforordningen,
For
ordningen a f samme Dato for Mæglerne
i Kjøbenhavn og
Anordningen om Børsens Holdelse.
Ved førstnævnte Plakat blev det saaledes paabudt, at enhver, som handlede en gros eller
drev Negoce mod Skibe og Skibsparler, Varer, Veksler og Handelseffekter uden at tage Borger
skab eller lade sig indskrive som Grosserer, skulde erhverve Attest hos Magistraten til Hjemmel
for sin Næringsbrug, og derefter ansættes i Næringsskat lig med andre Handelsberettigede. Frem
mede, som her vilde drive Handel, skulde tage fast Bopæl og søge Bevilling paa deres Næring.
Dernæst traf Plakaten forskellige Foranstaltninger mod uberettiget Handel.
Ved Mæglerforordningen imødekom Regeringen et længe næret Ønske om en Omordning
af Mæglernes Stilling. Navnlig havde Grossererne beklaget sig over, at man ingen faste Regler
havde for Courtagens Beregning, og at Mæglerne beskæftigede sig med Handelsforretninger og
andre dem uvedkommende Sager.
12*