88 / 183
88
det i en Ansøgning af 1789 fra Formandsskabet, hvori dette, da der i flere Aar end ikke havde
været nogen Børskommissær, androg om Tilladelse til i hans Sted at antage en fast Vægter,
samtidig med at Formandsskabet paatog sig af Grosserernes partikulære Kasse at tilskyde det
manglende, hvis Vægterens Løn og Børspladsens Underhold og Rengøring ikke kunde dækkes af
Auktionsafgifterne. Da »Grosserernes nøjere Forening« var dannet, overtog denne disse Rettig
heder og Pligter. At den dog ikke ekstravagerede, ser man af Regningen for den Hovedreparation,
som den lod foretage med Hensyn til Grosserernes eget Værelse — Kurs-Værelset paa Børsen:
den androg kun 12 Rdl. Til »Ziir« for dette Værelse gav Grosserer P. Peschier i 1799 »3 Karter
over Ostindien og Begge-Amerika«, hvilket foranledigede Formanden og de Ældste til at sende
Giveren følgende, for Tidens Nøjsomhed og Omgangstonen mellem Grossererne karakteristiske
Skrivelse :
»Societetet har paalagt os derfor at bevidne Dem dets forbindtligste Tak med Forsikring,
at det modtager bemeldte 3 Karler som et Bevis paa Deres ædle Medborgers Hengivenhed og
sande Venskab for et Selskab, der ikkun ved saadan Tænkemaade fra ethvert Medlems Side og
fuldkomneste indbyrdes Enighed vil blive gavnlig for sig selv og nyttig for det almindelige.«
Man undres nu over, at Datidens Købmandsstand fandt sig i, ja at Handelslivet overhovedet
kunde trives under de lidet hyggelige Forhold, som Forsamlingspladsen frembød. Træk og Kulde
var de største Gêner, men ogsaa over Børssalens Mørke kunde der med Rette være klaget, navnlig
efter at Bankbygningen havde taget en stor Del af Lysningen fra de søndre Vinduer. Det maa
imidlertid erindres, at Datidens private Købmand ikke som nu lagde Vægt paa store eller kom
fortable Forretnings- og Kontorlokaler; ofte stod disse i det mærkeligste Misforhold til de Paa
gældendes elegante Privatboliger. Man fandt sig derfor ogsaa i de primitive Børsforhold og lem
pede sig efter dem. Eksempelvis kan nævnes, at da Luften i Børssalen i Juni Maaned 1806 blev
de Børssøgende for kvælende, søgte de udenfor paa den skyggefulde Rampe og holdt Børs der.
Fredens og Neutralitetens store Vogter Andreas Peter Bernstorff døde den 21. Juni 1797.
Hvor vanskeligt det var for hans Efterfølgere at afbalancere Landets neutrale Stilling, frem-
gaar alene af de to Begivenheder: Fregatten »Freja«s Opbringelse i Kanalen den 25. Juni
1800 og Slaget paa Rheden den 2. April 1801. Dog skulde der forundes Landet endnu nogle
Fredens og Vindskibelighedens Aar; ikke mindst i 1805 og i Begyndelsen af 1806 blev der fra
København og med den københavnske Flaade drevet en imponerende Handel navnlig med
Kolonialvarer.
Men fra medio 1806 nærmede Uvejret sig med ildevarslende Skyer saavel inde- som
ude-fra.
I de gode Aar i Halvfemserne havde Staten ganske forsømt at skabe sig det økonomiske
Rygstød mod kommende urolige Tider, og de store Rustninger, som disse nødvendiggjorde, havde
i den Grad tæret paa Finanserne, at Statsgælden, der 1798 androg 28 Millioner D. C., i 1807 var
steget til 42 Millioner, samtidig med at der paa dette Tidspunkt var for over 26 Millioner Courant-
Sedler i Cirkulation. Allerede i 1799 havde Speciesbanken faaet en Svækkelse, fra hvilken den
ikke senere formaaede at rette sig, idet den havde laant Regeringen en væsentlig Del af sin Sølv
beholdning mod Courant-Sedler og herefter under Krisen viste sig ude af Stand til at fyldestgøre
sin Opgave.
Den som Nødhjælp dette Aar etablerede Deposito-Kasse med den gamle under Realisation