83 / 183
83
fjeldske Norge, og Toldforordningen, der indeholdt ikke mindre end 150 faktiske Indførselsforbud
og 12 Udførselsforbud. Dertil kom Monopolerne og den udstrakte Beskyttelse af de privilegerede
Kompagnier.
Samtidig med de store Landboreformer gav nu Regeringen den i 1787 nedsatte Finans-
kommission til Opgave at undersøge, »om en friere Handel end den, som efter det hidtil antagne
System linder Sted, maatte være fordelagtigt for Kongens Stater«, og vi møder herefter de betydnings
fulde Frihandelsreformer i Forordningen af 8. Juni
1788 om Kornhandelens og Forordningen af 11.
s. M. om Kvæghandelens Frigivelse, Forordningen af
31. Maj 1793 angaaende Kreditoplagets Udvidelse og
endelig Toldforordningen af 1. Februar 1797. Der
næst ser vi et fuldstændigt Omslag i Regeringens
og Statens Stilling overfor Monopolerne og Kom
pagnierne.
Handelen paa Island og Finmarken blev fri,
og en Række af Handelskompagnierne likviderede
ved Statens Intervention ved at denne udløste Ak
tionærerne. Kun det asiatiske Kompagni bevarede
sin gamle Position og sin Eneret paa den kinesiske
Handel. For kongelig Regning dreves nu kun den
grønlandsk-færøiske Handel og en Tid lang Kaffe
handelen paa Vestindien.
Det blev saaledes særlig den private Handel
og da saa godt som udelukkende de københavnske
Handelshuse, der under Koalitionskrigene og indtil
1907 nød godt af den ved Landets Neutralitet skabte
gunstige Situation. Men Hovedstaden havde ogsaa paa den Tid en Handelsstand, der forstod
at vejre og udnytte Chancerne.
Stor Risiko var der imidlertid forbunden med denne Periodes Handel og Skibsfart, udsat
som den var for Kaperier og Kondemnationer. I 1798 opgives saaledes c. 100 danske og norske
Skibe som opbragte af Spaniere og Franskmænd, 1799 c. 120 Fartøjer som tagne at Englænderne
i Løbet af 5 Fjerdingaar. Dertil kom de svære Penge- og Vare-Konjunkturer, som prægede de
store Verdensmarkeder og dermed ogsaa Forretningerne herhjemme.
Forstaaeligt er det, at der under saadanne Forhold blev lidt store Tab, navnlig under Handels
krisen i 1799, da denne forplantede sig hertil fra Hamborg. Men disse Tab og ogsaa de Tab, som flere af
de københavnske Handelshuse led ved Branden i 1795, da denne lagde 941 af Københavns Ejendomme
i Aske, opvejedes dog langt ved de betydelige Avancer, som Storhandelen indvandt i disse I ider.
Navnlig skal fremhæves den udenrigske Handel og Transithandelen med ostindiske, ki
nesiske og vestindiske Produkter, hvoraf der alene af Sukker i 1804 indførtes til København
c. 30 Millioner Pund. Men dernæst viste Tømmer- og Hørkramhandelen, den russiske Forretning
og nu ogsaa den indenrigske Handel et betydeligt Opsving. Endnu viste København med sine
327 Skibe, deraf 58 Vestindie- og 40 Ostindiefarere med en samlet Drægtighed af 25,791 Kommerce-
Læster, sig ganske overlegen over de andre danske Byer, der tilsammen kun mønstrede 369 Skibe
med en Drægtighed af 8975 Kommerce-Læster.
Betydelige Formuer samledes i disse Aar paa Enkeltmands Haand.
li*