78 / 183
erholdt tilbagebetalt den Brolægningsafgift*, som den liavde
svaret af Pladsen fra 1778.
At Bankbygningen vilde virke trykkende for Børsen, toges
ikke i Betragtning; end mindre Hensyn blev der ved Spørgs-
maalet om den nye Bygnings Stil taget til Børsens karakteri
stiske Arkitektur. Renaissancen var den Gang i Miskredit og
Klassicismen var nu bleven Tidens Løsen. Lige saa lidt
som C. F. Harsdorff ved sit i sig selv saa skønne Gravkapel
ved Roskilde Domkirke for Christian VI og Frederik V tog
Hensyn til Kirkens øvrige Stil, ansaa han det lier for en Nød
vendighed at danne en arkitektonisk Helhed af de 2 med hin
anden saa stærkt forbundne Bygninger. Bankbygningen skulde
være »klassisk«, omend den udmærkede Kunstner— i Mod
sætning til de mange andre — havde et aabent Øje for Bør
sens arkitektoniske Værd. Vi har jo alt set, at det var ham,
der stred for Børsspirets Bibeholdelse, og flere af hans Udkast
til Bankbygningen viser i alt Fald Forsøg paa ved Forbindelses
bygningen mellem Banken og Børsen at nærme sig dennes Stil.
Det er saa heldigt, at de forskellige Udkast til Bankbygningen
er bevarede nemlig dels i Nationalmusæet dels i Nationalbanken, fra hvis Arkiv de for nylig er
fremdragne. Af Udkastene fra1779 i Nationalmusæet træffer vi saaledes 2 Sæt Tegninger, eftersom
man ønskede Banken lagt nordeller syd for Børsen. Disse Sæt Tegninger, gengivne Side 76 og
77, viser os Bygningen projekteret med en høj Kælderetage i Rustik, en Hovedetage, en lavere
2den Sal og et højt afvalmet Tag belagt med sortglacerede Teglsten. Facaden mod Slotsholmen
udfor de tvende Etager var prydet med 4 Søjler. Den svære Taggesims bar en Attika. Bygningen
tænktes opført helt af Sten med Hvælvinger over alle Etager; selv Taget var konstrueret som een
stor Overmuring. Alle ornamentale Prydelser var af Sandsten, idet det iøvrigt var Forudsætningen,
at Facaderne skulde fremtræde i graa Farve.
Resultatet blev imidlertid ikke det, som Harsdorff havde tænkt sig. Hans Udkast blev
lagt til Side, og først 1785 toges Sagen atter op.
Men Forholdene havde da ændret sig i væsentlig Grad. 1780 havde Bernstorff faaet sin
Afsked, 1782 var H. C. Schimmelmann afgaaet ved Døden, og med Freden i Versailles var den
gyldne Tid forbi. Det store Verdensmarked aabnedes atter for den almægtige udenlandske Kon
kurrence, og den københavnske Grosserer stod ganske uforberedt overfor denne med sine nu
næsten uafsættelige Varebeholdninger og sine forfaldne Veksler.
I Oktober 1782 androg det ansete Handelshus Joost v. Hemert Banken om et Nødlaan
paa 80,000 Rdl., og dermed ser vi Begyndelsen til den store Krise, som vilde have haft de mest
uberegnelige Følger for den københavnske Handelsstand, hvis ikke Guldberg — sin Handels
politik tro — havde ladet Banken og Finanserne træde til for at holde de nødlidende Firmaer
og Kompagnier oppe. »I denne for Handelen og Staten højst vanskelige Tid maa gode Handels
huse understøttes, om end Seddelstokken derved for en kort Tid skulde formeres«, udsiges i den
kgl. Kabinetsordre af 28. Marts 1783.
I Overensstemmelse hermed ydede Banken og Skatkammeret de københavnske Grosserere
i 1783 ekstraordinære Forstærkninger til et Beløb af over 2 Millioner Rigsdaler.
* 461 Rdl. 4 M. 14 Sk.
78
il
r
1
/i
A
‘r
i'-
~
.
'i
Et af Harsdorffs Udkast (1785) til Forbindelsesbygningen.