76 / 183
76
Professor L. Fenger en nærmere Beskrivelse af den, hvoraf kan fremhæves: Den er af Jærn,
9 Alen lang, ottekantet indtil Fløjen, forneden 4 Tommer, øverst 13A Tomme tyk — derefter
fortsættes den cylindrisk og ender med en spiralformig Snoning og 5 til Stangen svejtsede dob
belte Snirkler. Fløjen er af gennembrudt Kobber, 1 Linie tyk, IV
2
Alen lang og 17 Tommer
høj, forstærket foroven og forneden med 2 indtil l 5/s Tomme brede og indtil
1/i
Tomme tykke
Kobberskinner, der er fæstnede til Stangen ved tvende Malmbøsninger. Paa det Sted, hvor disse
griber omkring Stangen, var ved Professor Fengers Undersøgelse dennes Tj^kkelse U
/2
Tomme —
Sliddet i de 117 Aar viste sig kun at andrage 3—4 Linier.
Nedad Stangen er anbragt skiftevis 3 Kongekroner og 3 Kugler — alle ligesom Fløjen
forgyldte. Fløjstangen er forbunden med Spirets Tømmerstok, den saakaldte Konge, ved 4 c. 3 Alen
U dkast (1779) til Bankbygningens Anbringelse nord for Børsen.
lange til Stangen svejtsede Flige, der griber ned over Stokken og er fastgjorte til denne ved 3 otte
kantede Jernringe, som fra oven er drevne ned mod Spirets voksende Tykkelse. Saavel fra Teg
ningens som fra Konstruktionens Side er denne Fløjstang et fortræffeligt Arbejde, værdigt at bære
Christian IV’s i Fløjen udskaarne kongelige Navneciffer.
Børsbygningen, der hidtil ikke havde været brandforsikret, blev ifg. Vurdering af 7. Oktober
1780 takseret til 95,000 Rdl., deraf 15,000 Rdl. for Taarnet. I Vurderingsforretningen omtales
bl. a., at der ud mod Slotsholmsgade fandtes 1 Kvist med 1 Fag og 10 Tagvinduer, at de 4 Kælder
rum, der benyttedes af Banken, var hvælvede, og at Indgangen fra Christianshavns-Siden bestod
af en til begge Sider nedgaaende Trappe med 4 Løb og 3 Reposer alt af Sandsten og med Jern
gelændere. Af Beskrivelsen af Bygningens Indre fremhæves, at Loftet og Gesimserne i Børssalen
var beklædt med høvlede malede Brædder.
Som ovenfor nævnt omfattede den store Hovedreparation kun Bygningens Ydre. Efter at
Courantbanken var bleven Ejer af Børsen, var det imidlertid naturligt, at dens Direktion tænkte paa
en bedre Indretning af Bankens egiie Lokaler. Disse var lidet tidssvarende, i høj Grad brand
farlige og smaa i Forhold til den stærkt forøgede Virksomhed. I sin Indstilling af 27. Maj 1785
til Overbankdirektionen beretter Direktørerne, »hvorledes de næsten ved hver Samling med Gysen
tænker paa den Forvirring, det vilde medføre for Staten, om Bankens Værelser, saa indskrænkede
som de ere, skulde — hvad Gud forbyde — ved ulykkelig Ildsvaade overfaldes, da i det Værelse,