71 / 183
71
give 30% , det vestindiske i 1781 endog 50% i Dividende til sine Aktionærer, samtidig med at
Aktierne paa 100 Rdl. pr. Stk. ved Hjælp af opsparet Overskud forøgedes til 300 Rdl.
Statens udprægede Interesse for Handelen kom ogsaa Børsbygningen til Gode, hvad ogsaa
var paa høje Tid; thi længe havde den sukket under fuldstændig Vanrøgt.
Men den Administration, Børsen havde — Søkvæsthuset som Bestyrer og de med saare
ringe Autoritet udstyrede Børskommissærer som Inspektører — havde det vist sig vanskeligere og
vanskeligere at opretholde Ordenen. Som Børskommissær fungerede 1750 Magnus Goldschmidt,
der, »efter at have changeret og antaget vores evangeliske Religion«, havde faaet Navnet Fride-
rich Ludvig og Bestillingen som Mægler og Børskommissær, da han, som det hedder i Kongens
Resolution af 19. December 1749, ikke havde lært noget Brug af Haandværk og »i Mangel af
anden Subsistence maatte vel omsider ikkun blive publice og de fattiges Midler til Last«.
1750 og 1751 skete der Indbrud paa Børsen, hvorefter de gammeldags Træklaase erstatte
des med Taskelaase. 1754 blev Kommandanten, General Numsen beordret til at postere en Skild
vagt bl. a. for at paase, at Rampen ikke molesteredes. Allerede 1736 havde det vist sig nødven
digt at stille »Nattepost« bag Børsen.
End ikke Forsamlingspladsen og Forsamlingens Ro og Fred i Børstiden respekteredes.
Saaledes skriver 13. Maj 1759 Formanden og de Ældste til Direktionen for Søkvæsthuset: »Paa de
Negotierendes Vegne, som frekventere denne Stads Børs, finde vi os anledigede for samme at an
drage, hvorledes den Plads, som egentlig til Beurs er henlagt, Tid efter Tid mere og mere er vorden
belemret og opfyldt, dels formedelst at der er bleven opsat paa den bemeldte Negotierende for
undte Børsplads nordre Side 2 Nürnberger Botiquer og dels ved Kræmmere, som have Boder i
Leje, opfylde sammes Plads med Snedker Arbejder, Skærmbrædter og Kofferter, saaat ved over
flødig Sammenkomst af Købmænd og Skippere Pladsen bliver altfor trang, men endnu værre er
det ved holdende Auktioner og især hvor mere end een holdes paa een og samme Tid, da Liebhavere
næppe kan komme til en Plads at staa paa minder til at høre, hvad passerer, eller gøre Bud«.
Og endnu mere levende er Beskrivelsen i Børskommissær Lyckes Indberetning 1771:
»Pladsen, hvor Børssamling holdes og af de Handlende er bekostet indrettet med derværende