73 / 183
stianshavn er meget bedærvet og mange Steder borte, saaledes at Rækværket er ganske løst«.
Kræmmerne og Boghandlerne fordrede Erstatning og Nedsættelse af Lejen, da Støv og Skarn faldt
ned over deres Varer og ødelagde dem. Børsspiret var nemlig, da det truede med at falde, blevet
nedtaget af Hoftømrermester Vollmeister og Blytækker Schneider i September 1772 og Aabningen
kun dækket med Brædder.
Under disse Omstændigheder indsaa man, at ikke blot en Hovedreparation men en fuldstæn
dig Omændring af Tilsynet med Børsen var paatrængende nødvendig.
Børsindtægterne var ogsaa gaaet stærkt ned. I 1775 androg disse ialt kun 2,344 Rdlr. 48 Sk.
— derunder 72 Rdlr. i Afgift af Lejeboder i Henhold til Fr. 12. Februar 1680. Af Lejefortegnelsen
for dette Aar ses, at ligesom Købmændenes Forsamlingsplads vedblivende var overladt de Nego-
tierende og Skipperne uden Afgift, svarede ej heller Mæglerne Leje af det dem ifg. General-Kom
missariatets Resolution af 2. Maj 1720 forbeholdte Rum.
Der forhandledes derfor med Søkvæsthusets Styrelse om dettes Opgivelse af sin Panteret
og Administration. Efter langvarige Forhandlinger herom ligefra 1766 maatte det nu give Afkald
paa det Beløb udover de oprindelige 45,000 Rdlr., som det formente at have Krav paa, idet
det gennem sin Administration ikke paa langt nær havde opnaaet Forrentning af sin Kapital;
Courantbanken indbetalte derpaa i Henhold til Overenskomst af 11. Juni 1775 de 45,000 Rdlr. til
Søkvæsthuset og indtraadte herefter i dettes Rettigheder som Panthaver. Da Bankens Direktion
imidlertid med Rette ikke følte sig tilfreds med sin Stilling som »Usufructuarius«, men ønskede
fuld Dispositionsret over Børsbygningen, formaaede den Kongen til at give Banken Skøde paa
denne. Dette skal være dateret den 18. Juni 1778.
Imidlertid havde Kongen afholdt den uundgaaelige Hovedreparation. Angaaende Principerne
for samme rejste der sig snart paa flere Hovedpunkter væsentlig Meningsforskel mellem den konge
lige Bygningsdirektions Medlemmer: Paa den ene Side stod Ingeniørkaptajn H. E. Peymann, Justits-
raad Agerskov og Arkitekten Caspar Frederik Harsdorff, — paa den anden Side Hofbygmester
Anthon og Bygningskommissær Dajon.
Anthon ønskede saaledes Spiret erstattet med en Kuppel. Harsdorff og hans Kolleger ned-
lagde imidlertid den bestemteste Indsigelse herimod, »da Taarnet og Spiret ikke alene svarer til
det liele af Bygningen og dens emblematiske Komposition, men passer tillige saa nøje dermed,
at det for sit væsentlige Forhold med Bygningens Bestemmelse kan anses som en Zirat og Raritet
i sin Slags af den nordiske Mythologi«.
Aaret derefter (1772) udtalte de yderligere, »at en Kuppel er saa uegentlig med Bygningen,
at intet Vanzirligere og med Smagen mere stridende derpaa kunde opføres«, og det lykkedes dem
da ogsaa at føre Spiret gennem. Ogsaa med Hensyn til Taarnets Fundering var der Uenighed.
Medens Harsdorff mente, at Taarnet godt kunde hvile paa et solidt »Hæng og Spræng-Verk om
hyggeligt forbundet med Sparværker«, ansaa Anthon det for nødvendigt, at det blev bygget paa
et fra Grunden opført Murværk. Striden endte med et Kompromis, hvorefter Taarnets Tømmer
basis støttedes af 4 svære Piller af Tømmer.
Den 30. Juni 1775 afholdtes Licitationerne over Arbejderne paa Taarnet med Spiret og paa
den øvrige Bygning. De første tilsloges Hoftømrermester Boye Junge for 15,000 Rdlr., de sidste
Bygningsinspektør Conradi for samme Sum. Erindres maa dog her, at der leveredes Entrepre
nøren den fornødne gullandske Sandsten til Stenhugger- og Billedhugger-Arbejderne, ligesom de
for det nye Bly erholdt Kompensation i det nedtagne Bly. Den 20. Juni 1777 opsattes fløjen
paa Spiret under de traditionelle Ceremonier og med en poetisk Oration af Jacob Landtman. Ved
Regnskabsafregningen viste det sig, at Reparationerne ialt havde andraget 35,776 Rdl. imod som
10
73