70 / 183
70
Naar undtages dette Selskab var det forøvrigt navnlig den københavnske Grosserer og Reder,
der tog Fordelene under Syvaarskrigen (1756—1763), under hvilken Bernstorff forstod at bevare
Danmarks Neutralitet og støttede Handel og Søfart ved et udmærket Efterretningsvæsen og ved
Konvoyer, da de fremmede Kaperier begyndte at tage Overhaand.
Større endnu skulde Opsvinget dog blive i den »anden glimrende Handelsperiode«
(c. 1775—1783) under den engelsk-amerikanske Krig, hvor Danmarks af Andreas Peter Bernstorff
beskyttedes ved dets Tiltrædelse 1780 af det »væbnede
Neutralitetsforbund«. Hvad der karakteriserede denne Pe
riode, var imidlertid ikke blot Statens Udenrigspolitik under
disse saa urolige Forhold, men dens direkte Deltagelse i
Handel og Skibsfart og i, hvad der stod disse Nærings
veje nær.
1773 havde Kongen købt Aktierne i Courantbanken, som
dermed gik over til at blive et kgl. Pengeinstitut, gennem
hvilket Regeringen ogsaa kunde negotiere de store Handels
foretagender. Med store Privilegier og Tilskud beskyttede
Kongen dernæst et nydannet vestindisk Handelsselskab og
flere andre Selskaber, saaledes det østersøiske og det guineiske
Handelsselskab og Kanalkompagniet. Selv overtog Staten
»det almindelige Handelsselskab«s Aktier, og Driften af Hval-
og Sælhundefangsten paa Nordhavet, som den senere knyt
tede til de forenede kgl. Grønlandske, Islandske, Finmarkske
og Færøiske Handeler. Endelig overtog Kongen det asiatiske
Kompagnis Ejendomme og Lagre i Indien. For egen Reg
ning lod Overskattedirektionen 1775—79 alene bygge 137 store og mindre Fartøjer.
Sjælen i alle disse Finansoperationer under denne — den Guldbergske — Periode var Skat
mesteren, den erfarne Købmand og Banquier, Heinrich Carl Schimmelmann. Var det vel nærmest
Statens Interesse, som Schimmelmann havde for Øje, havde dog de københavnske Grosserere
ikke Ret til at beklage sig. Alle de af Kongen protegerede Foretagender skabte selvfølgelig et
stærkt Liv og Opsving for København, men yderligere fik den private Grosserer den rigeste Lejlighed
til at udøve sin Købmandsdygtighed.
Til Bedste for ham blev den ostindiske Handel — der hidtil havde været forbeholdt det
asiatiske Kompagni — frigivet mod en Rekognition til dette. København fik derhos Eneret paa
al Handel fra de vestindiske Øer til Europa og blev saaledes Oplagspladsen for hele Sukker
importen. En mægtig Transithandel skabtes for København, navnlig med vestindiske og asiatiske
Produkter, saa mægtig, at Udførslen fra København af disse Varer var mere end 14 Gange saa
stor som Stadens øvrige Udførsel. Vil man sammenligne den københavnske Handel med det
øvrige Lands, finder man Kulminationspunktet i 1783, da Københavns Udførsel var 10 Gange saa
stor som dettes — heri endda ikke medregnet de asiatiske Varer, der udelukkende importeredes
og eksporteredes fra Hovedstaden. »Børsen er ikke til at kende; der giøres nu flere Forretninger
paa een Dag end før paa tre«, skrev Bernstorff allerede i 1778 til Reventlow.
Vi ser ogsaa, hvorledes Tallet af til København indkommende Skibe fra 3,417 i 1773 vokser
til 5,020 i 1780 foruden 5 Kinafarere, 9 Ostindiefarere og 127 Vestindiefarere, og hvorledes Tolden
for Københavns Vedkommende stiger fra 214,009 Rdl. i 1772 til 731,689 Rdl. i 1783. Hvilke For
tjenester der indvandtes, ser man bl. a. af, at det asiatiske Kompagni saa sig i Stand til 1782 at
gennemførte Neutralitet yderligere
Johan Hartvig E rnst Bernstorff, f. 1712, d. 1772.