66
Derhos udtalte § 11:
-»Saadanne indskrevne Groshandlere maa mellem sig selv udvælge en Formand og 2 Ældste,
som de i paakommende Tilfælde kunde henholde sig til; og maa Formanden, som bør have deres
Navne optegnede, lade dem samtligen saavelsom alle, der paa hvert Sted handler en Gros, som ham
godt sgnes, tilsige, paa Dørsen, i sit Huus eller andensteds at møde, for enten at fremsætte det, som
er til Handelens Bedste, eller og i andre Tilfælde med dem at overlægge
............. «.
Da Kommerceforordningen udkom, fandtes der ifølge Kjøbenhavns Raadstues Borgerskabs-
Protokol 73 indskrevne som en Groshandlende, nemlig 29 Købmænd, 2 Negotianter og 42 Gros
handlere. Af disse var der adskillige, der tillige havde Borgerskab paa anden Næring, saaledes
7 Hørkræmmere, 1 Brygger, 2 Isenkræmmere, 11 Vintappere og 5 Lærredskræmmere, hvilke
ifølge Kommerceforordningens Overgangsbestemmelse bevarede deres Bet til baade at handle
en gros og en detail — en Forret, der stak de andre Grosserere stærkt i Øjnene, og som de for
gæves søgte at faa ophævet.
Allerede den 27. August 1742 anmodede Københavns Magistrat de »Velædle og Velbyrdige
samt Høie og Høifornemme Herrer Negotianter en Gros« om i Henhold til Kommerceforordningen
at udvælge Formand og 2 Ældste.
I Henhold hertil holdt ifølge
Københavns Grossereres Protokol, beggndt den 31. August 174-2,
Grossererne deres første Møde nævnte Dag i Sø-Assurance-Kompagniets Lokale paa Børsen.
Mødt var 15 Grosserere, nemlig: Hans Hendrich Beck, Andreas Bjørn, Oluf Blach, P. Bort
man, Søren G. Elsegaard, Michael Fabritius
&
Wewer, C. H. Gustmeyer, Joost van Hemert, Johan
P. Issenberg, Søren Jørgensen, Jens Gregersen Klitgaard, Daniel Lindeman og Basmus Sternberg.
Disse valgte til Formand Nicolai Burmester og til de tvende Ældste Oluf Blach og
J. G. Klitgaard.
Adskillige Genvordigheder meldte sig imidlertid straks for den nye Institution. Formanden
undskyldte sig saaledes og frasagde sig Hvervet; det blev herefter de 2 Ældste, der i de følgende
Aar indtil 1746 ledede Formandsskabet.
Forordningens Indførelse af Næringsfrihed for Groshandelen syntes derhos at medføre en
væsentlig Fare for Institutionen, hvis oprindelige Stab af Medlemmer jo kun var ringe; det saa
ud, som om slet ingen fandt sig beføjet til at løse Borgerskab eller lade sig indskrive som virkelig
Grosserer efter Forordningens § 11.
Efter Magistratens Borgerskabsprotokoller ses der saaledes i de 3 Aar 1743—1745 for
Engros-Handelens Vedkommende kun at være løst 2 Borgerskaber; disse var tilmed ikke Gros
serer- men Købmandsborgerskaber, der kun var meddelte, »forsaavidt de ej stride mod de kgl. For
ordninger«.
Den 27. Januar 1746 blev der af Grosserernes »Generalforsamling«, der afholdtes i Bankens
Lokaler paa Børsen, og som kun havde samlet ialt 13 Medlemmer, valgt nyt Formandsskab,
nemlig som Formand Gregorius Klauman og som Ældste Hans Munch og Andreas Bjørn.
Til dette Formandsskab indgav den ansete Købmand Frederik Holmsted, der tilmed var
Borgmester
, samme Aar Ansøgning om at blive indtegnet som Grosserer og om at erholde Attest
til
Løsning af Borgerskab som Grosserer.
Han
— og det maa vel antages Magistraten med
ham — var saaledes gaaet ud fra, at Indskrivningen skulde ske hos Formandsskabet. Dette
misforstod imidlertid Situationen, idet det i Skrivelse af 22. April s. A. henstillede til ham at ind
tegne sig hos Magistraten under Paaberaabelse af, »at de ikke sees at have nogen Autorisation
til saadan Indtegning at forrette«.
Forholdet ordnede sig imidlertid gennem Praksis saaledes, at den, der ønskede at indskrives